Fællesbloggen

Jeg giver op. Jeg kan ikke få den her blog til at se cool ud. Det er lige meget, hvor mange gange, jeg cykler gennem themes og styles og hvad-ved-jeg; det ser stadig ud som en 90'er-hjemmeside om kæledyr. Her går man og prøver at være sådan lidt distanceret og lidt cool, og så må det jo godt se lidt fedt ud på den der afdæmpede måde, hvor jeg har afstand til mig selv, men ikke mere end at det stadig er ret fedt, det jeg går og laver og skriver og hører og whatnot. I stedet har jeg nu temaet crystalglass2. Rock'n'roll.

So, here we fucking go, sagde James Hetfield på sådan en lidt henkastet måde, som om han var ved at sætte ud i en intimkoncert for et Tim Christensen-publikum og lige havde annonceret, at denne her skrev han efter at have vandret i Spanien og mødt en mand, der... bla bla bla, you know the story, men James Hetfield stod på en scene i front for Metallica og skuede ud over en form for masseorganisme, der på én gang rakte ud efter ham og bare rakte ud - og sådan blev også heavypublikummet forankret i eksistentialismen - og det må have fået ham til at tænke - det ville have fået mig til at tænke, tror jeg - at det her fandme er ligesom at være med i en film, og JH - jeg må godt kalde dig JH, right? - må have fået den her fornemmelse af at se sig selv udefra, at lade som om det her er en filmscene, sådan som vi alle sammen gør, når vi er alene - oh yes, you do - og der stod han, James Hetfield, lead singer i et af verdens største Heavy Metal-bands, og jeg ved, jeg ved bare, at han, lige dér, følte sig som Milla Jovovich - åh, Milla Jovovich - og var klar til at række begge arme om på ryggen og trække nogle mothafuckas af nogle kanoner op fra bukselinningen og blæse hovedet af én zombie, to zombier, all the fucking zombies, mens musikken - preferably his own - øges i intensitet og støjniveau samtidig med at kameraet zoomer ud, så man ser det længere og længere oppe fra, og kommentaren var således tilpas afdæmpet, henkastet, cool - det er jo det, det handler om - til at være en filmreplik til netop sådan en scene, der både kunne indlede og afslutte filmen, måske endda være peaket, men helt ærligt, James, helt ærligt; hvor fucking cool er det at lade som om man er Milla Jovovich? Get a grip.

Nå, men det jeg ville sige var vist bare, at det her så er min blog, og nu er den kørende. So, here we fucking go.

5. januar startede jeg på hf enkeltfag billedkunst på VUC! Det er spændende men også lidt kedeligt, når det gælder teorien. Første som vi lige har afsluttet var emnet "Stil life" hvilket jeg fandt ret så svært både i teori og i praksis. Håber ikke at jeg trækker det til eksamen! :/

Nu er vi så i gang med emnet "Skulptur" og det er egentlig ok. Teorien er ikke så slem selvom der godt nok lige er et par svære ord/elementer når det gælder en analysen af en skulptur.

Vi skal igennem både renæssancen, barrokken og moderne impressionisme! Selvfølgelig så er det sgu svært, men på den anden side så er jeg også glad for, at jeg nu går i skole 2 dage gange om ugen og arbejder med noget kreativt, så jeg får et større perspektiv omkring kreativitet. Det må da også være et + når jeg gerne vil være mediegrafiker. ;)

Vi er et forholdsvist lile hold på en 9-10 stykker og nogle er ældre end mig og har børn. Men det er jeg jo sådan set vant til fra dengang i HF tiden :)

Hviskende små toner
Forlader dig senere og senere
Som du står der og dør.

Jeg er fascineret af de mecanismer der vækker angst i litteraturen eller i film, og også det aspekt der hedder ”når uhyret dækker over noget” altså symboliserer et problem i menneskenaturen eller samfundet. Der findes forskellige typer monstre i litteratur og film og – siges det – de har en symbolsk betydning. Hvad kan det fortælle os som læser eller skriver? Jeg så et program, hvor lektor Jørgen Riber Christensen fra Aalborg Universitet gennemgik monstrologien, læren om monstre. Han inddeler monstrene i fire grundtyper:

Fusionsmonstre = Disse er sammensatte. F.eks. en zombie der er levende og død på samme tid.

Fissionsmonstre =  Disse er også sammensatte men har ikke de to elementer i sig samtidig. F.eks. varulven der enten er varulv eller menneske på skift.

Magnifikationsmonstre = Det er som regel dyr som folk har skræk for, f.eks. edderkopper. De bliver i fiktionen blæst op som store og farlige i ”monsterperspektiv”. King Kong var ”stamfaderen” til senere kæmpeinsekter, fortæller lektoren.

Kompilationsmonstre = Dette er når forskellige monstretyper samles i samme monster. F.eks. Stephen Kings ”It”, hvor monstret tager form efter dét ofret er mest bange for. Lektoren kalder disse typer for intertekstuelle ”maskiner” der refererer tilbage til de tekster som de kommer fra. Det kan være at ofret er bange for vampyrer og så fokuserer teksten på angsten og ofret ”ser” (forestiller sig) en vampyr eller monstret laver sig om til én. Det er ret smart for monstret (og forfatteren) påstår ikke at eksempelvis vampyrer er virkelige, men ideen om dem findes i kulturen og dermed i angsten som personen og publikum/læserne oplever.

Den indbyggede præmise i monstrologi er ifølge lektoren, at monstre ikke findes, så derfor må monstre betyde noget andet end sig selv. Der er et fortolkningsimperativ i dem. Monstre kan symbolisere noget der foregår i samfundet eller i mennesket.

De kan være symboler på psykologiske aspekter. Det kan være en angst for videnskaben, fobier, våbenindustri, ungdommens vildskab. I filmen ”The Tarantula” vil en videnskabsmand få dyr til at vokse for at skabe ekstra mad til den voksende verdensbefolkning, men det går galt og kæmpe edderkopper angriber samfundet. Det er et eksempel på angsten for, hvor videnskaben fører hen – at den løber løbsk.

Jeg tænker på om denne præmise nogensinde bliver brugt af (i hvert fald bare nogle) forfattere eller er det kun teoretiske spekulationer fra monstrologien, lektorer mv.? Præmissen er præsenteret som  det sidste. Men har den præmise – at monstre symboliserer noget andet – været den oprindelige pointe med monstre? Har de haft en funktion i fortællinger som vi bare har glemt fordi vi har fokuseret så meget på underholdningen selv? Bemærker nogen (læsere/seere) disse betydninger? Er monstrologi en måde at forklare det uforklarlige med logik, en måde at flygte fra den angst der sættes i gang hos os?

Well, jeg ved det ikke men jeg tumler med de spørgsmål. Jeg synes de er relevante for dem der skriver horrorlitteratur. Det er spørgsmål som den enkelte må svare for sig selv. For nogle er det tilfredsstillende med underholdningen alene. Men de der vil arbejde med dybere lag i det skrevne – kan måske bruge disse tanker til noget? Jeg tygger videre på sagen. Jeg tror jeg vil skabe et monster i min næste novelle, som ligger i fjerde kategori. Så kan jeg prøve i praksis om jeg kan bruge dette dybere lag i min skrivning......

Må jeg være så fri at sige at jeg har valgt en dronninge fri weekend?

Jeg har det meget svært med at en familie får så en enorm overførselsindkomst som vi alle betaler til.

På en eller anden måde må det også være en noget usikker følelse at sidde med som kongelig, at man er økonomisk afhængig af folkets gunst! Det er jo ikke sådan at kongehuset har en vare de sælger og som de kan overleve på i samme stil som de gør nu. Ja bevares Joacim har sit landbrug og Henrik har sine vine, men det kan næppe brødføde familien i samme stil som apanagen (læs kontanthjælpen) gør.

Jeg kunne så godt tænke mig at se noget videnskabelig dokumentation for hvad kongehuset bidrager med til den danske statskasse. Man hører så meget om at de bidrager med så meget, men aldrig hvad det egentlig er de bidrager med og da jeg er agnostisk af sind, har jeg selvfølgelig brug for dokumentation for at kunne bifalde kongehuset.

Vi lever i en så moderne og udviklet tid at jeg mener at kongehuset bør afskaffes, men det sker nok næppe for pressen elsker kongehuset og hr og fru danmark elsker kongehuset.  Og i sidste ende er min mening helt ubetydelig, da jeg tilhører mindretallet ......

Jeg fik et godt grin den anden dag. Og tankestof til skrivningen. På DR NU viste de et interview med Uwe Tellkamp i programmet Forfatterscene. Tellkamp talte om titler, og hvordan han foretrækker, at de kan betyde mere end én ting, altså er flertydige. Hvis man som forfatter ikke har øje for det flertydige, er det bare dårlig journalistik, man skriver, mener han. Fx har han udgivet en bog, der hedder ”Tårnet”. Det kan lede tankerne hen på mange ting – udsigtstårne, babelstårnet osv. Jeg havde ikke tænkt over det, men ja, det er faktisk spændende at tolke i flere retninger på en titel, når man relaterer det til bogens indhold. Hans bog handler om tiden i DDR. Der ser jeg godt, hvor tårnet kan komme ind på mange måder.

Tellkamp fortæller også om læsernes genkendelse af det, der skrives om – fra deres egne liv. Han skrev en bog om sin barndom i DDR og fik hele 400 breve fra læsere (ganske meget, selv for forfattere), og mange skrev, at der var mange ligheder til deres opvækst på den anden side af grænsen, i Det Tredje Rige. De levede ”bare” under et andet system, hvor de forsøgte at overleve åndeligt.

Og apropos det med genkendelse: Olsen Banden er kult i det gamle DDR, noget der nærmest ”tilhører” det gamle DDR, føler de, fordi det liv var så genkendeligt for dem – de små lejligheder, den evige gæld, sammenholdet osv. Mindst tre udtryk er gået videre til deres sprogskat fra filmen, som de bruger: ”skidegodt”, ”Jeg har en plan” og ”rottehullet”. Jeg var helt flad af grin, da jeg så det, og Uwe Tellkamp selv livede helt op ved snakken om Olsen Banden og gik i selvsving. Han fortalte om en klub, han er med i, hvor de kører kavalkader mindst en gang om året og kun ser Olsen Banden og spiser peanuts. Han mener, at Egon er sådan en, man godt kunne have ønsket sig som fx onkel – ham og alle hans mærkelige påfund og hans mentor-rolle. Jeg kan lige se det for mig.
”Onkel Egon, hvad er månen lavet af?”
”Penge, lille ven, penge, og jeg har en plan. For at komme derop mangler vi en dåseåbner, en flaske lightergas og en propel.”

Bøger kan give så meget glæde. De kan give ”venner”, som man elsker at læse om, og som bliver gamle venner med tiden, de kan give forløsning af følelser, håb, glæde, indsigt, listen er lang. Jeg håber, at I derude har lige så stor glæde af bøger, som jeg gør. Eller i hvert fald bare noget andet så. Uden så fantastisk en gave er man berøvet en værdi, jeg ikke kan sætte kroner og øre på.

Kære alle bloggere!

Jeg vil lige sende en lille julehilsen til jer alle! Jeg håber, at I vil få en rigtig dejlig julaften med familie/venner/dyr osv. og håber at I også vil komme rigtig godt og ikke mindst sikkert ind i det nye år! :)

Det er lang tid siden, at jeg har været inde og skrive indlæg, men det må jeg jo se, om jeg kan få gjort noget ved i år 2012 ;)

Merry Christmas from me to all of you!