Skal din historie med i denne bog?
Vind en plads i bogen ”Ti Noveller Fra Fantasiens Univers”!
Så er det nu, du skal til tasterne, hvis du vil have din novelle udgivet i en professionel e-bog! Forfattervaerk.net og Forlaget ViraBooks er nemlig gået sammen om ”Skrivekonkurrencen 10”, hvor Danmarks ti mest talentfulde forfatterspirer vinder en plads i ovenstående e-bog. Bogen vil blive sat til salg hos danske online boghandlere og tilmeldt danske biblioteker. Forfattervaerk.net og Forlaget ViraBooks vil promovere bogen på deres websites og via PR.
Hvordan du deltager:
1) Genre: Din novelle skal være i en af tre følgende genrer: Science Fiction, Fantasy eller Horror. Sci Fi handler om fremtiden, teknologi og måske rumvæsner eller andet godtfolk. Fantasy kredser om eventyr, helte og utrolige væsner og verdener. Og horror er ikke som man måske kunne tro en splattergenre, men oftere noget med vampyrer og nattens bæster i mange udgaver. Med andre ord er det fantasiens kæmpe farverige univers, du skal besøge og beskrive for dine kommende læsere! Hvis du skriver en historie, som blander de tre genrer, er den også velkommen. Hvem siger, at en vampyr ikke kan rejse med et rumskib til en fjern verden i 2891?
2) Omfang: Novellen skal være mindst 10 A4 ark og max 15 A4 ark lang, med normal linjeafstand og sat i skriftstørrelse 12.
3) Indlevering af historier: Hver deltager kan indlevere én novelle. For at deltage skal du:
A) Blive medlem hos Forfattervaerk.net . Det er gratis, og du kan tilmelde dig helt frem til konkurrencens sidste dag på linket her (du behøver ikke at forlænge dit medlemskab, når dit gratis medlemskab udløber efter 30 dage).
B) Manuskriptet sender du dernæst til manus@virabooks.dkDenne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Indsend venligst din historie som PDF-dokument. Dit fulde navn samt dit brugernavn hos Forfattervaerk.net, din adresse og e-mailadresse skal stå på forsiden!
4) Deadline: Manuskripter kan indsendes til ViraBooks fra 1. marts til 19. april 2011.
Er din historie blandt de ti, som ViraBooks og Forfattervaerk.net har valgt ud, får du direkte besked via e-mail om, at du er blevet udtaget. Herefter tilsender forlaget dig en kontrakt, som du skal underskrive og returnere, før din historie kan komme med. Har du ikke returneret kontrakten i underskrevet stand inden for 10 dage, mister du retten til at komme med i bogen, og en anden deltager får muligheden i stedet for. Der betales royalties på 30 % af bogens nettopris, fordelt på de ti vindere . Ved indsendelse af dit manuskript accepterer du samtidig kontraktbetingelserne. Nærmere udgivelsesdato vil blive oplyst på Forfattervaerk.net og ViraBooks.dk efter 19. april. Udgivelsen vil finde sted i 2011.