"Der er aldrig under nogen omstændigheder grund til at fortvivle. Det er vor pligt i ulykken at håbe og handle. At hengive sig til passiv fortvivlelse er ensbetydende med at lade hånt om sin pligt."

Disse ord fra Dr. Zivago husker jeg på en dag som i dag, hvor det hele gik skævt. En dag hvor tilliden skred og ikke kom tilbage. Tilliden til at de åbne hjerter også findes derude, hvor de store beslutninger træffes og folks skæbner afgøres.

Men så kigger jeg på alle de fantastiske mennesker, jeg kender. Familien, veninderne, netværket herinde - og jeg samler minderne i en stor bunke og går en tur i min elskedes favn - naturen. Jeg ser alt det og tænker: "Der er en ny dag i morgen. Med alt dette kommer det til at gå."

Så åbnede jeg mailen og så en varmende hilsen fra et medlem herinde, som gav min blog rosende ord med på vejen. Og humøret steg og stiger stadig.

Husk det. Et par varmende ord, selv til en du ikke kender, kan gøre en enorm forskel. Tusind tak for de gode ord fra jer herinde. De varmer mere, end I aner.