XML FeedsLitteratur der rækker ud over ordene
Jeg fik et godt grin den anden dag. Og tankestof til skrivningen. På DR NU viste de et interview med Uwe Tellkamp i programmet Forfatterscene. Tellkamp talte om titler, og hvordan han foretrækker, at de kan betyde mere end én ting, altså er flertydige. Hvis man som forfatter ikke har øje for det flertydige, er det bare dårlig journalistik, man skriver, mener han. Fx har han udgivet en bog, der hedder ”Tårnet”. Det kan lede tankerne hen på mange ting – udsigtstårne, babelstårnet osv. Jeg havde ikke tænkt over det, men ja, det er faktisk spændende at tolke i flere retninger på en titel, når man relaterer det til bogens indhold. Hans bog handler om tiden i DDR. Der ser jeg godt, hvor tårnet kan komme ind på mange måder.
Tellkamp fortæller også om læsernes genkendelse af det, der skrives om – fra deres egne liv. Han skrev en bog om sin barndom i DDR og fik hele 400 breve fra læsere (ganske meget, selv for forfattere), og mange skrev, at der var mange ligheder til deres opvækst på den anden side af grænsen, i Det Tredje Rige. De levede ”bare” under et andet system, hvor de forsøgte at overleve åndeligt.
Og apropos det med genkendelse: Olsen Banden er kult i det gamle DDR, noget der nærmest ”tilhører” det gamle DDR, føler de, fordi det liv var så genkendeligt for dem – de små lejligheder, den evige gæld, sammenholdet osv. Mindst tre udtryk er gået videre til deres sprogskat fra filmen, som de bruger: ”skidegodt”, ”Jeg har en plan” og ”rottehullet”. Jeg var helt flad af grin, da jeg så det, og Uwe Tellkamp selv livede helt op ved snakken om Olsen Banden og gik i selvsving. Han fortalte om en klub, han er med i, hvor de kører kavalkader mindst en gang om året og kun ser Olsen Banden og spiser peanuts. Han mener, at Egon er sådan en, man godt kunne have ønsket sig som fx onkel – ham og alle hans mærkelige påfund og hans mentor-rolle. Jeg kan lige se det for mig.
”Onkel Egon, hvad er månen lavet af?”
”Penge, lille ven, penge, og jeg har en plan. For at komme derop mangler vi en dåseåbner, en flaske lightergas og en propel.”
Bøger kan give så meget glæde. De kan give ”venner”, som man elsker at læse om, og som bliver gamle venner med tiden, de kan give forløsning af følelser, håb, glæde, indsigt, listen er lang. Jeg håber, at I derude har lige så stor glæde af bøger, som jeg gør. Eller i hvert fald bare noget andet så. Uden så fantastisk en gave er man berøvet en værdi, jeg ikke kan sætte kroner og øre på.
02.01.12 10:57:00, 2 kommentarer
Ofrene i olsen bandens film er som regel kapitalister og militæret. De må være noget de kunne relatere til. Og så er det også nogle fantastiske karaktere i olsen banden. 
Yes! Jeg er helt skør med Yvonne og hendes kommentarer - som det her fra "Olsen Banden går i krig", hvor banden taler om at flyve ud af landet:Yvonne: Det kan der overhovedet ikke være tale om, vi skal da have tingene med.
Benny: Hvad?
Yvonne: Ja, alting.
Benny: Hold kæft Yvonne, det gamle lort, vi har 100 millioner, du kan da bare købe noget nyt!
Yvonne: Benny, du har som sædvanligt ikke forstået noget som helst af det hele. Det har vi jo prøvet før, og vi husker alle hvordan det gik! Man kan ikke bare rive sig løs fra det hele, man kan ikke uden videre forlade sit fædreland, og de danske strande, og bøgeskoven og de lyse nætter og fjernsynet og alt ting. Bare for at sætte sig ned med palmer og flisegulv og perleforhæng! Så er det, det ender med drikfældighed og menneskelig tragedie. Så er det man lærer hvad det vil sige at være dansk, og hvor vigtigt det er, at få sin sjæl med sig. Der er alle småtingene: Potteplanterne, billederne, de seks sølvskeer, stearinlysene og askebægeret fra Dybbøl og den lille havfrue og tivoligarderen. Alle de små nære ting, som gør, at man ikke føler sig ensom og forladt ude i det fremmede.
.... sådanne karakterer har man ikke set i dansk tv siden ..... Yvonne!
Kommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.