Jannie Solaas' blog

Erotik er et spændende område inden for skrivningen. Og enormt svært. Enten pirrer en tekst, eller også falder den til jorden som en slatten klud. Der er ikke helt nogen mellemvej her, og det nytter ikke at være genert. Får du ikke tændt dine læsere, er det svært at kalde teksten erotisk. Jævnligt får jeg nogle spørgsmål om erotiske tekster, så jeg vil dele et par af tankerne med jer her.

Erotiske tekster kræver et særligt arbejde omkring sanserne og stemningen i teksten. Når et menneske oplever erotik, er det gerne sanserne og stemningen, der tænder. Forestil dig, at du var klædt i en dragt, som var ubehagelig og som ikke lod kærtegn sive igennem, mens nogen prøvede at ophidse dig. Uden at mærke de sanselige stimuli og have stemningen med dig, vil oplevelsen nok blive ret flad. Det er det samme med tekster. Det handler ikke kun om ord og handlinger - dvs. hvad den ene gør ved den anden - men om at få sanserne og stemningen frem. Netop sanser og stemning er spændende redskaber til at lokke læserne ind i teksten og blive påvirket, så jeg råder altid skrivende til at bruge de to redskaber til at bygge ovenpå handlingen.

Her er fem tips til erotisk skrivning:

- Det kan hjælpe meget at komme i stemning til at skrive erotisk. Hvis du er i stemning til at skrive, men ikke i stemning til at skrive specielt erotisk, kan det være svært at tune ind på det erotiske felt i teksten. Lad dine egne sanser blive pirret inden og mens, du skriver, fx ved at høre musik, du finder erotisk, se på malerier eller billeder der tænder dig og din fantasi, eller du kan have en pirrende dagdrøm for at få dig i stemning.

- Forestil dig den pirrende scene, du vil skrive, og gennemgå den mentalt trin for trin, så den udspiller sig som en film for dit indre. Se og føl de pirrende elementer i scenen. Hvad bliver der gjort og endnu vigtigere: Hvordan føles det i kroppen? Hvis du ikke mærker noget, så find på elementer, der kan pirre dig i scenen, og mærk i din krop hvordan det pirrer. Husk sanseindtrykkene og brug dem som inspiration i din skrivning. Måske vil én af dine personer føle netop dét, og det kan udtrykkes i teksten, eller du kan lade dig inspirere af dine egne sanseoplevelser og bygge videre på dem i teksten.

- For at finde flere erotiske elementer, så lad fantasien arbejde for dig. Se dig omkring. Kan du finde genstande, der kan lede tankerne hen på erotik? Kan du bruge de genstande til at lægge en stemning i teksten? Kan en skål med frugter sætte associationerne i gang, fx hvis frugterne er runde og saftige eller omvendt fungerer som fallos-symboler? Måske har skålen sin egen pirrende form? Varme og sved kan også anvendes. Brug også lyde eller fornemmelser. Måske er der en dunkende lyd i nærheden, der sender vibrationer igennem kroppen - osv.

- Lad ikke kun de sædvanlige genstande og effekter blive brugt. Tænk nyt og find på noget, der er lidt anderledes end det sædvanlige. Måske kan du associere en genstand, man normalt ikke forbinder med erotik, med sex.

- Sørg for at forbindelsen mellem genstand og erotik er klar for læseren. Du behøver ikke at skrive det direkte såsom "Frugten i skålen var sexet". Bare vis, hvordan noget ser ud, og i din beskrivelse kan det fremgå indirekte, at erotikken afspejles. Læserne kan selv regne ud, hvor du vil hen med billedet, hvis dine frugter ligner kvindens eller mandens kønsdele.

De fem tips, jeg giver herover, er ikke udtømmende, da erotisk skrivning er et stort område, men uden dem kan erotikken let falde til jorden og med dem kan du nå langt - endda helt i mål, hvis du arbejder grundigt med mulighederne i dem. Lad fantasien føre dig videre.

Inde på min online forfatterskole og forfatternetværk, forfattervaerk.net, har der været en god diskussion om, hvad der er erotisk for hhv. mænd og kvinder i en tekst, og hvordan man gør erotikken troværdig, så den gør indtryk. Du kan læse diskussionen for at få inspiration her.

Har du lyst til at afprøve dine erotiske tekster på et læsende publikum, kan du blive medlem (det er helt gratis) af forfattervaerk.net (hvis du ikke allerede er det) og lægge dine erotiske tekster ud til respons. Vi har både et responsforum for prosatekster her og et responsforum for erotiske digte her. Du kan også læse erotiske tekster i de to fora og se, hvilken respons de har fået af læserne, for at få inspiration til din egen skrivning.

God fornøjelse med skrivningen og husk: Erotik er forskelligt fra person til person, så tillad dig selv at prøve forskellige muligheder af i din skrivning. Der er i sidste ende kun én regel for erotisk skrivning: Den skal pirre. Lad dig inspirere af mine ord, hvis de hjælper dig videre, men tilføj dine egne input. En verden af sanser og pirring ligger klar til at blive udforsket!

Forlaget Underskoven har booket mig til at undervise to skrivehold i anledning af København Læser 2011. Et hold i at skrive biografier og et i at skrive en roman. Der er åbnet for tilmeldinger, så kom og vær med

Lær på biografikurset at skrive en biografi med en fængende begyndelse og et spændende indhold, der holder læseren fast. Lær også at udvikle et levende sprog i bogen og få tips til, hvordan du finder de biografiske oplysninger. Læs om de praktiske oplysninger (tid, sted, pris m.m.) her.

Lær på romankurset at skabe et plot, der holder læseren fanget, spændende begyndelser og slutninger, levende personer, en rammende dialog og at vælge den bedste synsvinkel. Læs om de praktiske oplysninger (tid, sted, pris m.m.) her.

Begge kurser varer fire dage fra mandag til torsdag i uge 45 og inkluderer en fribillet til Bogforum den følgende weekend!

Tilmelding og spørgsmål bedes stilet til Forlaget Underskoven, der står for arrangementerne. Forlaget kan kontaktes på mailen kurser@underskoven.dk samt på telefon 33 15 05 15.

Skynd dig, hvis du har lyst til at være med, da der er et begrænset antal pladser på begge hold! Jeg glæder mig meget.

Skulle du ønske at læse om min baggrund for at undervise, så læs om mig på www.solaas.dk eller kig på den online forfatterskole/forfatternetværket, jeg har oprettet: http://forfattervaerk.net - eller se nogle af de artikler, jeg har skrevet hos Forfattervaerk.net under knappen "Forfatterskolen"

Mange forfattere er interesserede i at skrive bøger med spirituelle budskaber. Men hvordan gøres det, så budskabet kommer naturligt frem?

Det kræver god teknik og snilde at lægge et spirituelt budskab - eller et andet budskab - ind i en bog, for meget let kan man som læser føle, at budskabet er det vigtigste, og at det ligger som en hård klump inde i bogen, mens historien virker som en tynd ramme omkring budskabet. Man kan spørge sig selv, hvorfor forfatteren ikke valgte at skrive en nonfiktiv bog i stedet, når det skønlitterære går tabt i forfatterens entusiastiske formidling.

Så det er egentlig mit kernebudskab til forfatteren, der skriver bøger med budskaber i: Sørg for, at du har en stærk historie og et godt plot. Intet skønlitterært træk må nedprioriteres af hensyn til budskabet. Hvis du vælger at skrive en roman, så skriv netop en roman, ikke en selvhjælpsbog forklædt som roman.

Jeg ser mange falde i denne fælde, men det gode er, at de altid bliver endnu mere interesseret i bogen, når jeg sporer dem ind på de skønlitterære kvaliteter. Så meget kan siges mellem linjerne eller direkte, som gør historien endnu bedre. Lange dialoger eller monologer skal fx ikke stå alene som et foredrag. Ved at iklæde dem miljø, stemning, bevægelser fra personerne og det fine psykologiske spil mellem de talende, bliver scenen med budskaberne stærkere og får langt større effekt på læseren.

I en samling artikler på min forfatterskole Forfattervaerk.net findes der artikler om det at skrive budskaber. Artiklerne findes her. Den første går i dybden med, hvordan budskabet indarbejdes på en naturlig måde, der forstærker i stedet for at svække historien, mens de øvrige er konkrete eksempler på, hvordan budskaber samt følelser og psyke kan indarbejdes på en elegant måde. De konkrete eksempler har jeg analyseret for at gøre det tydeligt for læseren, hvor og hvordan det indgår.

Allerbedst er det også at demonstrere de spirituelle budskaber undervejs i bogen, så det ikke bliver rent foredrag, men vist aktivt hvordan personerne kan bruge budskaberne. I visse bøger gøres dette lidt for kluntet, så man som læser ved, at "okay, nu har vi hørt om den pointe, så opstår der snart en scene, hvor den spirituelle viden skal bruges". Dette gælder fx "Den niende indsigt" af James Redfield, som mange ellers er begejstrede for. Tankerne er fine nok, men det skønlitterære knap så fint.

Så den bog kan man også lære af. Undgå at gøre det helt indlysende, hvad der vil ske i næste scene ved at lave et mønster, hvor man først får at vide, hvad man skal lære på det spirituelle plan, og så lave en scene lige efter, hvor det skal bruges. Lad der gå noget tid. Bland bolscherne i glasset og gør det svært for læseren at gætte næste træk. Har du først lagt 3 spirituelle spor ud, så kan læseren ikke vide, hvilke af de tre du bruger om lidt.

En bog, jeg var manuskriptlæser på, har nogle fine, spirituelle træk. Jeg har ikke læst den, efter den blev færdigredigeret, men jeg synes, at allerede det (næsten) færdige manuskript havde nogle gode kvaliteter, fordi budskabet glider godt ind, så jeg tror på, at bogen vil interesse en del læsere. Det drejer sig om Kaptajnen på Mælkevej af Jens Rosenhoff Christensen, fra Forlaget Mellemgaard. Det er en bog om mænd og til mænd. Der bliver fokuseret på emner som mænd nok sjældent åbent deler med hinanden. I sin opbygning er bogen struktureret som en samtalebog. Man kan naturligvis lave bøger med spirituelle budskaber ved hjælp af mange andre slags strukturer; dette er blot én.

Kaptajnen på Mælkevej handler om en gruppe mænd, der mere eller mindre tilfældigt mødes det samme sted og deler deres historier med hinanden. Fortælleren er nu 65 år og ser uden sentimentalitet tilbage i tiden. Som dreng mødte han Kaptajnen, der tilbød ham eventyret og et bedre liv, end det han havde. Han genoplever nu i sit "testamente" sit liv som plejebarn hos en fremmed familie – sin tilbagekomst og sit ophold hos Kaptajnen – og hvad der fulgte deraf.

Mod slutningen hører vi Kaptajnens egen historie og til sidst igen fortællerens. Denne viser sig ved nærmere eftersyn at være alt andet end uskyldig. Mændene i Kaptajnens hus har i høj grad delt den dårlige samvittighed over mord, jalousi og unødvendige tab; men deres mange oplevelser er langt fra forgæves. Det spirituelle væves ind som noget, personerne kan lære af, herunder spørgsmålet om tilgivelse og at give slip - eller måske lærer de netop ikke af deres historier, men sidder hjælpeløst fast (det vil jeg lade være op til læseren at opdage!).

Om bogen har lektøren Per Månson udtalt: "Det her er især en bog for læsere af småfilosofiske romaner (...) Skyld og tilgivelse er det gennemgående tema i historierne, der ellers spænder vidt fra drab til voldsom seksuel udlevelse (...) Det spirituelle budskab vil måske tiltale Paul Coelhos læsere."

Jeg er helt enig. Budskaberne kendes fra Et Kursus i Mirakler, som er en ordentlig moppedreng, der kort sagt handler om spirituel levevis, tilgivelse og hvordan verden - ifølge denne bog - er skruet sammen.

Hvis du sidder derude og vil skrive en spirituel bog, kan jeg kun anbefale, at du læser nogle spirituelle romaner af god kvalitet og ser, hvordan det kan gøres. Vær opmærksom på det stærke plot - at historien i princippet skal kunne stå alene og stadig være kødfuld. Måske vil du kigge på Kaptajnens historie. Jeg ønsker dig god vind på rejsen!

Det er med stor glæde, at vi har booket to erfarne og spændende forfattere til at undervise efterårets to skrivekurser i hhv. skrivning af romaner og skrivning af børne- og ungdomslitteratur! De to efterårskurser kan du læse om her.

Romanholdet undervises af Sarah Engell, som har fået virkelig flotte anmeldelser af sin debutroman "Hvis bare ...". I sommeren 2011 har hun udgivet to bøger mere, "Gift" og "Forbandede mødom".

Børne-og ungdomslitteraturen gennemgås af Mikkeline W. Gudmand-Høyer, der har en lang række flotte børne- og ungdomsbøger bag sig, bl.a. "Gajolmanifestet", der hurtigt blev en favorit blandt unge.

Begge forfattere er dygtige, populære hos læserne og har hver deres skarpe sprog. Du kan læse om deres bøger på siden "Bogportalen" her. De har desuden begge skrevet en række artikler for Forfattervaerk.net for at fortælle læserne om branchen og give gode råd til skriveprocessen og forlagskontakten. Artiklerne findes primært i de to temaer "Forfatter i praksis" og "Forfatterens følelsesliv - gode råd", som du kan finde på oversigten her.

God vind til jeres penne derude - og vel mødt!

"Skrivekonkurrencen 10", som blev afholdt af Forfattervaerk.net og Forlaget Virabooks, har tiltrukket mange flotte bidrag  De 10 forfattere og tekster, der vandt, er:

Kim Hansen: Bidemærker

Manfred Christiansen: De Levendes Bog

Kristian Peter Sjøgren: Delte Kroppe

Kristoffer J. Andersen: Den Sidste Snotnisse

Annette Kjærside Madsen: En Helt Almindelig Onsdag

Kristian Frausing Hansen: Generation 7

A. Silvestri: Sjæleforsørger

Merete Svenningsen: Kappesvæverens Himmelfald

Shirley Ankerstjerne: Støvet Fra En Sommerfugls Vinger

Michael Thomsen: James A. Taylor

Foran ligger nu en større proces. Der er kontrakter, der skal underskrives, teksterne skal som i alle andre udgivelses-sammenhænge have finpudset et par detaljer (man stirrer sig som regel altid blind et par steder), der skal læses korrektur, og så er der tekniske detaljer i skabelsen af en e-bog, pr, en indledende og præsenterende tekst - osv. Der er så meget, der hører sig til, når en bog udgives. Man kan ikke andet end have stor respekt for alt det arbejde, der skal lægges i det.

Mest af alt er jeg spændt på, hvordan læserne tager imod bogen. Endnu har jeg ikke læst bidragene. Jeg får dem i hånden, når det sidste er finpudset. Skal nok lige nævnes, at der ikke er meget, der skal finpudses - teksterne er der, hvor de er klar til udgivelse. Ellers var de ikke blevet valgt

Deltagerne kan klappe sig selv på skulderen over, at deres tekster blev valgt af forlaget selv - ikke af mig eller Forfattervaerk.net som sådan. Sådan ønskede jeg, at det skulle være, for jeg er klar over, at det er et dejligt stempel at få på sin tekst.

Så nu går jeg bare og venter. Så snart bogen er klar, vil det blive slået op hos Forfattervaerk.net og Forlaget ViraBooks.

Jeg er virkelig glad for at være med til at hjælpe flere tættere på udgivelsen. Nogle af dem har ganske vist fået udgivet lidt tekster før, fx noveller, men der er, så vidt jeg ved, også nogle der er helt "nye". Skrivekonkurrencen gjaldt om at lokke de talenter frem, der måske (måske ikke) bliver overset, og det kan gælde både dem, der har udgivet lidt før, og dem der slet ikke har prøvet det endnu. Under alle omstændigheder - enhver udgivelse, for nye eller en smule erfarne, er da ret skønt, ikke?

Også for læserne