- en Forfattervaerk.net blog

10 forfatterspirer bliver udgivet!

10 forfatterspirer bliver udgivet!

Skrevet af:Jannie Solaas
Udgivet 13.05.2011, 16:05 , i alt 422 ord, 362 besøg
Skrevet i Forfatterskab

"Skrivekonkurrencen 10", som blev afholdt af Forfattervaerk.net og Forlaget Virabooks, har tiltrukket mange flotte bidrag :) De 10 forfattere og tekster, der vandt, er:

 

Kim Hansen: Bidemærker

Manfred Christiansen: De Levendes Bog

Kristian Peter Sjøgren: Delte Kroppe

Kristoffer J. Andersen: Den Sidste Snotnisse

Annette Kjærside Madsen: En Helt Almindelig Onsdag

Kristian Frausing Hansen: Generation 7

A. Silvestri: Sjæleforsørger

Merete Svenningsen: Kappesvæverens Himmelfald

Shirley Ankerstjerne: Støvet Fra En Sommerfugls Vinger

Michael Thomsen: James A. Taylor

 

Foran ligger nu en større proces. Der er kontrakter, der skal underskrives, teksterne skal som i alle andre udgivelses-sammenhænge have finpudset et par detaljer (man stirrer sig som regel altid blind et par steder), der skal læses korrektur, og så er der tekniske detaljer i skabelsen af en e-bog, pr, en indledende og præsenterende tekst - osv. Der er så meget, der hører sig til, når en bog udgives. Man kan ikke andet end have stor respekt for alt det arbejde, der skal lægges i det.

Mest af alt er jeg spændt på, hvordan læserne tager imod bogen. Endnu har jeg ikke læst bidragene. Jeg får dem i hånden, når det sidste er finpudset. Skal nok lige nævnes, at der ikke er meget, der skal finpudses - teksterne er der, hvor de er klar til udgivelse. Ellers var de ikke blevet valgt ;)

Deltagerne kan klappe sig selv på skulderen over, at deres tekster blev valgt af forlaget selv - ikke af mig eller Forfattervaerk.net som sådan. Sådan ønskede jeg, at det skulle være, for jeg er klar over, at det er et dejligt stempel at få på sin tekst.

Så nu går jeg bare og venter. Så snart bogen er klar, vil det blive slået op hos Forfattervaerk.net og Forlaget ViraBooks.

Jeg er virkelig glad for at være med til at hjælpe flere tættere på udgivelsen. Nogle af dem har ganske vist fået udgivet lidt tekster før, fx noveller, men der er, så vidt jeg ved, også nogle der er helt "nye". Skrivekonkurrencen gjaldt om at lokke de talenter frem, der måske (måske ikke) bliver overset, og det kan gælde både dem, der har udgivet lidt før, og dem der slet ikke har prøvet det endnu. Under alle omstændigheder - enhver udgivelse, for nye eller en smule erfarne, er da ret skønt, ikke? :D

Også for læserne ;)

 

 

Kim Hansen: Bidemærker

Manfred Christiansen: De Levendes Bog

Kristian Peter Sjøgren: Delte Kroppe

Kristoffer J. Andersen: Den Sidste Snotnisse

Annette Kjærside Madsen: En Helt Almindelig Onsdag

Kristian Frausing Hansen: Generation 7

A. Silvestri: Sjæleforsørger

Merete Svenningsen: Kappesvæverens Himmelfald

Shirley Ankerstjerne: Støvet Fra En Sommerfugls Vinger

Michael Thomsen: James A. Taylor

 

4 kommentarer

Kommentar fra: Poesia [Medlem] E-mail
Jeg glæder mig helt vildt til at læse historierne! For sådan et eksemplar skal jeg da have fat i :)

Tillykke til vinderne!

Kh
P.
18.07.11 @ 10:31
Kommentar fra: Jannie Solaas [Medlem] E-mail
Dejligt! Vi glæder os også til at kunne vise bogen frem :)

Kh
Jannie
18.07.11 @ 10:47
Kommentar fra: davidmichael [Medlem] E-mail
Det er et cool initiativ at give folk hos forfattervaerk en chance for at blive udgivet. Jeg ser frem til at læse den om snotnissen for jeg ved ikke hvad snotnisse er (jeg er amerikaner). En særlig nordisk eventyrfigur? :roll:
Har du læst novellerne, Janni?
19.07.11 @ 10:46
Kommentar fra: Jannie Solaas [Medlem] E-mail
Tak for de gode ord, davidmichael! En snotnisse er en figur, der er særligt skabt for denne novelle i samlingen, og den bruges på en humoristisk måde. Du vil kunne læse i bogen på hvilken humoristisk måde, hihi ;)
Ja, jeg er så heldig, at jeg har fået lov at læse forlagets udvalg af noveller. Jeg glæder mig meget til at høre, hvad læserne mener om bogen, når den udkommer :)
26.07.11 @ 11:21

Kommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.