Bliv undervist af forfattere!
Bliv undervist af forfattere!
Udgivet 26.07.2011, 11:07 , i alt 172 ord, 149 besøg
Det er med stor glæde, at vi har booket to erfarne og spændende forfattere til at undervise efterårets to skrivekurser i hhv. skrivning af romaner og skrivning af børne- og ungdomslitteratur! De to efterårskurser kan du læse om her.
Romanholdet undervises af Sarah Engell, som har fået virkelig flotte anmeldelser af sin debutroman "Hvis bare ...". I sommeren 2011 har hun udgivet to bøger mere, "Gift" og "Forbandede mødom".
Børne-og ungdomslitteraturen gennemgås af Mikkeline W. Gudmand-Høyer, der har en lang række flotte børne- og ungdomsbøger bag sig, bl.a. "Gajolmanifestet", der hurtigt blev en favorit blandt unge.
Begge forfattere er dygtige, populære hos læserne og har hver deres skarpe sprog. Du kan læse om deres bøger på siden "Bogportalen" her. De har desuden begge skrevet en række artikler for Forfattervaerk.net for at fortælle læserne om branchen og give gode råd til skriveprocessen og forlagskontakten. Artiklerne findes primært i de to temaer "Forfatter i praksis" og "Forfatterens følelsesliv - gode råd", som du kan finde på oversigten her.
God vind til jeres penne derude - og vel mødt! ![]()
Intet feedback endnu
Kommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.

