| « Bogudsalg | Allerede: Frustration » |
Ligestilling i litteraturen
Så jeg tager altså det her kig på min bogreol, og jeg hører med det samme Hanne Vibeke Holst og Vibeke Manniche og hvem-ved-jeg løfte pegefingeren (hvilket ikke er dårligt lyttet, kan man sige) og fortælle mig, hvor dårligt et menneske, jeg er; først og fremmest fordi, jeg er en mand; dernæst fordi jeg ikke er en kvinde; og endelig fordi jeg ikke forsøger at kompensere for hverken det ene eller det andet ved i omtalte reol at have flere bøger skrevet af kvinder.
Og de har ret, hvor har de ret. Jeg ved ikke, hvad det er med mig. Jeg bilder mig ind, at det er tilfældigt, men der er ret mange bøger, og der er så ganske, ganske få kvindelige forfattere repræsenteret. Er der noget ved dem, der afskrækker mig? Er der noget ved deres måde at skrive på? Kan man overhovedet tale om en mandlig og en kvindelig måde at skrive på?
I disse dage pryder Josefine Klougart for Gud ved hvilken gang avisforsiderne med sit sædvanlige blik og sin sædvanlige litteratur (hvilket jeg jo ikke aner om den er, sædvanlig, da jeg ikke har læst den), og min indre Niels Frank tænker: Åh, for fanden, nu igen, og det er jo egentlig vældigt synd for Josefine, der angiveligt er dygtig til at skrive på sin sædvanlige måde, selvom den har fået selv Lars Bukdahl til at kede sig, men det er netop det, der er problemet (min tanke, ikke Lars Bukdahls kedsomhed): Jeg får ikke lyst til at læse det, og det er skidt for kønsfordelingen og dermed ligestillingen, og hvis ikke nogen gør noget ved det pronto, går samfundet under.
Josefine Klougart klarer sig nok uden mig, og således kunne vi gå hver til sit (uden dog aldrig rigtigt at have været ved vores fælles), men det er jo ikke bare Josefine. Det er også Helle. Hvorfor er jeg ikke det mindste interesseret i at købe hendes bøger, når nu de pæne mennesker i aviserne siger så pæne ting om dem?
Man kunne forledes til at tro, at det i virkeligheden handler om, at den slags finlitteratur er perler for svin i mit tilfælde. Det er det måske nok, men Anne-Marie Vedsø Olesens Tredje Ikaros har bestemt ikke fået mig til at investere i mere kvindeproduceret materiale.
Så er der jo andre muligheder for genreskift. Hvad med krimier? Dem skriver de, kvinderne. Er du vanvittig, hvor skriver de krimier. Men jeg gider ikke at læse dem. Fordi jeg hader kvinder? Fuck no, jeg gider heller ikke at læse Jo Nesbø, Jussi Adler-Olsen eller hvem der nu ellers ligger i vejen for mine agurker i Netto.
Men hvad er det så? Hvorfor er jeg så dårligt og diskriminerende et menneske?
Jeg har faktisk to bøger af kvindelige forfattere på listen over kommende indkøb: Jennifer Egan for one. Jeg tror, at Jennifer Egan er god. Hvad jeg bygger det på? Alle. Men anmelderserne af de andre bøger var jo også gode? Ja ja, men Jennifer er ikke dansker, og Jennifer har kaldt sin bog A Visit From the Goon Squad, og det lyder godt. Elizabeth Strout: Jeg vil også læse Olive Kitteridge. Hvorfor? Jamen, jeg aner det ikke. Det skulle da lige være, at de begge har vundet en Pullitzer, og jeg har gode erfaringer med at læse den slags vindere - omend de hovedsageligt har været, ja, selvfølgelig, mænd.
Men spørgsmålet er, om man enten skal have vundet en international pris eller skrevet Frankenstein (har den vundet noget?) for at ramme det, jeg gider at læse. Er der en særlig mandlig måde at skrive på, som tiltrækker mig mere? Snarere er der nok en særlig mandlig måde at læse på. Åh, der har vi den! Mandlige læsere - og du kan godt spare dig, du, der sidder og ikke vil sættes i bås med mig; der kommer ingen forbehold for generaliseringer fra dette imperiale selv til den samlede bestand - er indskrænkede (tænk selv på det usigelige alternativ: nej, du tør heller ikke, vel?).
Gad vide, hvordan kønsfordelingen er i en typisk kvindereol? Er der flest kvinder, eller har de i deres uendelige overlegenhed sørget for en så lige fordeling, at man kunne sætte deres bogreol direkte ind som lovbestemt idealbestyrelse i samtlige danske virksomheder?
Jeg havde vist nok en pointe, en undren i det mindste, om mandlig og kvindelig litteratur, men den forsvandt undervejs i ligegyldigheder om mine læsevaner. Maybe next time.
2 kommentarer
Af kvindelige forfattere i min samling har jeg:
Virgina Wolf, Karen Blixen, Astrid Lindgren, Lisa Marklund, JK Rowling, Isabel Allende.
Det er måske mainstream for en del. Af mandlige forfatterer er det også de traditionelle populær-bøger jeg ejer.
Den typiske læser idag er en kvinde mellem 14-70 år. Så bøgerne bliver forståeligt nok skrevet til kvinder.
Jeg købte Kongemordet af Hanne-Vibeke Holst og prøvede flere gange at arbejde mig igennem den. Men måske var det bare mig, men jeg følte min penis var skrumpet en smule hver gang jeg havde åbnet den bog.
mvh
Selvom jeg er kvinde, er der vel cirka 65 % mandlige forfattere på mine bogreoler. Måske er jeg bare ikke obs nok, men jeg synes, at mange af de kvinder, der markedsføres i Danmark, er de samme igen og igen. Og det er ikke kvinder, jeg gider at læse. Jeg synes, det kunne være forfriskende at få nyt blod i medierne, så læsere kan se, hvad kvindelige forfattere også kan - altså mere end at skrive krimier. De fleste af kvinderne på mine reoler er fra udlandet. Det siger en del, men jeg er ikke sikker på, at det er en kompliment til de danske medier Kommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.