D. G. Ribes

Det er vanvittigt interessant med respons på egne tekster. Vi har brug for det når vi skriver. For at kunne udvikle sproget, karaktererne, miljøet og alt det andet. Og fordi vi kan blive så grebet af vores tekster at det kan være svært for andre at se præcist hvad det var vi ville. Og vi vil jo gerne læses, eller hvad?

Jeg fik udgivet en novelle for godt et år siden. Det var dejligt. Det gør mig hverken til den næste Dickens eller Andersen, bare glad i låget. For at det ikke skal være løgn, tog det mig kun godt 5 timer at skrive den og jeg havde det hamrende sjovt imens.

Da den var blevet udgivet, kom det interessante - andres reaktioner. Dem havde jeg aldrig forestillet mig, da jeg sad og skrev. Hvilket er lidt fjollet, eftersom jeg jo altid selv har en holdning til det jeg læser.

Reaktionerne spænder utroligt bredt. Der er dem, der mener at jeg har forsøgt at lægge en masse spirituelle holdninger ind i den. Nogen læser den meget alvorligt. Andre har en opfattelse af at den mest handler om sex. Og dem, der arbejder i hjemmeplejen, griner højt af genkendelse og synes i øvrigt at det er lidt synd for manden i historien. Der er dem der ikke kan lide den og dem, der mener den er for kort. Og alt derimellem. Uanset hvad, havde hver enkelt læser en holdning til den - det er meget forvirrende på sin vis.

Tænk, hvis jeg havde fået respons fra alle dem, inden jeg sendte den ind til forlaget. Hvad er chancerne for at den så ville blive udgivet? Eller for at jeg havde haft det så sjovt, da jeg skrev den?

Selv synes jeg den handler om uskyld og forvandling. Og om at det aldrig er for sent at springe ud i livet og bare leve det, nyde det og fortære det, i stedet for at snakke om det. Man kan også nå det, selv om man står og gubber sig op ad døden og kun har 5 åndedrag tilbage.

Sortering må der til! Masser og masser af det. I guder, hvor er jeg taknemmelig for respons.