Fra Tordendråber til Slutning
af D. G. Ribes den 30.09.2010, 11:47, under Vand, Skrivekløe, Dega - en kærlighedshistorie
Tordendråber. Slikker ansigtet fri for alt det du brænder af.
I sky, aflad og lukkede kropskamre.
Lyden danser afsted bag udspændte ansigter.
Uden Tro og Love er vi så syndige.
Atmosfæren fremtryller mange skyer.
Sorte og blå, der revner.
Sprængende, runde tordendråber, buldrer mod jorden. I starten en 6kantet perfektion.
Derefter kommer varmen.
For 50 år siden.
Er det sådan du ser mig. Igennem vand, der kommer fra skyer, der revner og renser.
Jeg er ren.
Til at starte med.
For 20 år siden Danser lyden forbi dit ansigt, mens du nulrer kronbladende af en Højgul Calendula.
Dråberne hænger udspændte i luften lige mellem næserne, der støder kælent mod hinanden.
Og får mig til at le. Jeg kan aldrig stoppe igen.
For 10 år siden,
lader du mig stryge en blid bemærkning hen over skyggen af løse, knitrende forbindelser,
der leder efter et rør, som fører til fordybelse i røddernes muldjord under os.
For lidt siden giver Ingenting og Intet,
stjernernes gang over himlen,
de flygtende, cirkulerende, rustrøde jerndupper, der flager af, når jeg ler af dem, en grund til at spekulere.
Det er Mars, der bukker sit spyd over os.
Bløde Gude-strøg lægger stilen for dit smil.
Får blæsende, kolde solskinstimer vrikket fri, på det, som er vores dag.
Det, der bliver til Tordendag.
Vi husker vel at ringe med hjertet, for at få lov til at tro, på det du hvisker under bladene.
Vi mister ikke kobberholdige superledere fra dit til mit åndedræt.
Hvis jeg husker at tænde godt op I øjet,
skubber sodkosten gennem hjertet og øret og forstanden, så jeg rigtigt kan være til.
Og se.
Du siger altid, at jeg elsker at se.
Og jeg lokker, for at høre dig sige det, jeg selv kan magte.
To skridt mere frem mod den der klods i horisonten.
Slutningen på den mest pinefulde del af rejsen. Her slutter vi snart.
For hvert knusende efterårs lag, der kommer til syne, svinder dagslyset under stjernernes undrende udhæng.
I hånden,
rundt om mig,
mellem os begge to,
sidder du og jeg midt I dødetiden.
Og venter på torden.
Intet feedback endnu
Kommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.