| « Skrive | Reception for "Fragmenter" på Det Poetiske Bureau! » |
Alle sider
Hvordan tænder man, og slukker, for sindet, for den vældige, kraftige udstråling, eller hvordan håndterer man, i det mindste, andres reaktioner på den? Det er nok noget med grænser, at sætte dem, definere dem og holde dem.
Hvorfor har jeg så helt utrolig dårlig samvittighed over, at have en facetteret personlighed, at der er dele af mig som ikke kommer frem altid, så det føles som bedrag, når nogen ikke ser dem, for det er mig, det er min skyld, at jeg ikke viser alle mine sider altid, eller i hvert fald ikke altid gør dem alle tilgængelige, så kan jeg lære det, eller kan jeg, lære mit ansvar, at vise alt til alle tider, det lyder ikke helt rigtigt.
Men er det bedrag, er det helt andre liv, og hvad med de andre sider, som andre mennesker har, som jeg ikke ser, er det så deres ansvar, at vise mig dem, eller mit ansvar at se dem?
Dette indlæg blev skrevet den September 20th, 2010 kl. 10:27:11 afKatrine og er arkiveret under Bagerst i venstre øje.
Tags: facetter, personlighed, sider, sindet
2 kommentarer
Vi har vel som mennesker, som begærede og feterede objekter, kun ansvaret for ikke at få dårlig samvittighed over den effekt vi til stadighed har på andre. Om vi ønsker det - effekten - og manipulerer os vores vej frem mod målet er for så vidt irrelevant. Hvis 'de andre' elsker os, hvis de begærer dig, er det deres egen skyld, deres eget ansvar at håndtere det, men det er også dem, der høster glæden af den glød du kaster af dig, så det er vel rimeligt nok, at modtageren selv bærer ansvaret? Man kan jo aldrig rigtig kende et andet menneske, så i bestræbelserne derpå sætter vi os selv på spidsen i håbet om, at vi bliver set som dem vi selv tror vi er, men hvem er vi egentlig til at dømme over vores egen personlighed?
aha,ja netop, men jeg bliver også mødt med misbilligelse af mennesker, som 'troede de kendte mig', og anklaget for bedrag, når de bliver konfronteret med andre sider af mig. Jeg lever et opdelt liv, det gør vi allesammen, ja?, justerer vores sprog, vores fremtoning når vi taler med Borgerservice og Mor og Elsker, men alle dele er dog mig.
Ja, hvem er vi, at tro vi kender vores egen person, den effekt vi har på andre, hvilke bølger vi sætter i gang, men vi åbner dog øjnene og ser andre, vel lige så sandt, som de ser sig selv og vi ser os selv?
Kommentarfeed for dette indlægKommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.