Katrine May Hansen

Så her ligger hun altså, på sengen, mens hun kigger op i loftet og spekulerer, og det forekommer mig, at denne spekuleren, lige præcis denne scene, hvor Cecilie ligger på sengen, med alt tøjet på, ovenpå dynen og spekulerer, er vigtig, måske den vigtigst… mere »

Jeg havde mærket stemningen i baren ændre sig, så snart hun kom ind, som om temperaturen steg nogle grader. Flere af mændene begyndte instintivt at løsne deres slips og flytte vægten fra den ene fod til den anden. De rettede sig ligesom lidt op. Jeg tænk… mere »

Gang, gang, gagungdagang rider jeg over stepperne med kraniet varsomt mellem mine hænder, mens mine stærke, sensitive lår styrer slagets gang ve på en gang hårdt og varsom at klemme og fornemme skindet og de store blodårer lige indenunder. For ingen ved… mere »

Blind som katten, som skrivepulten synes at trone, blind og ubarmhjertig. Jeg måtte ty til papiret, det skulle give mig adgang til mandens visdom. Engang mødte jeg en mand, han så mig, men han så det ikke selv. Egentlig var han vel en idiot. De findes jo… mere »

Engang mødte jeg en mand. Han var skaldet og han havde en kat, en sort, langhåret, blind kat. Den havde det flotteste Freddie-overskæg, tyndt og snoet og den sad nogle gange på mandens skulder, men ikke altid.Katten var blind, men det va manden ikke, han… mere »