Lulus blog

Inspireret af Charlotte Heje Haases klumme i Femina denne uge, hvor overskriften lyder "Penge er ikke alt - men hvad er de så?"

Det var sætningen "Hvad vi tjener, og hvordan vi administrerer vores penge, er det eneste tabu, danskere har tilbage i dag", som satte mine tanker i gang.

En situation dukkede op i erindringen.

Jeg befandt mig i Intercity toget med mine søde forældre på vej hjem fra Jylland til Sjælland.

Mens vi stadig befandt os i Jylland, steg der 4 sen-teenager piger ombord - alle med sortfarvet hår og piercieringer i ører og næse området.

De stod af omkring Odense men indtil da fik hele togkupeen lov til at være med på en lytter - ja det var altså svært at lade være med at høre, hvad de højlydt diskuterede. Det store emne var sex, og alt fra hvordan man tilfredsstiller en mand til, hvordan det føles at få den bagfra blev lifligt vendt...

Jeg sad og krummede tæer, for det var lidt ligesom dengang, man som barn sad foran tv'et og så en film med sine forældre, og når der så kom en sexscene, blev man helt stille og ubevægelig flov over, at man ufrivilligt blev fanget i sådan en hændelse i selskab med sine forældre.

Jeg var virkelig tæt på at rejse mig op for at bede de 4 sorthårede piger om at dæmpe sig, og jeg er ikke typen, der rejser mig op for at bede folk om at gøre noget andet. Det er hændt et par gange men ikke tit.

Og med den ihu er min pointe, at jeg ville ønske der trods alt ville være lidt mere om ikke tabu så pli omkring vores sexualitet og med hvem, og hvor vi diskuterer den!

Jeg har det lidt på samme måde med homoseksualitet. Jeg synes ikke, det kommer andre ved, om man er til det ene køn, det andet køn eller begge køn. Hvorfor skal man "springe ud af skabet"?!

Det burde slet ikke være nødvendigt at skulle erklære sin seksualitetspreference. Det er da et personligt valg.

Der er da ingen der siger, - Ja! Nu springer jeg ud af skabet som heteroseksuel!

Altså nå!