- en Forfattervaerk.net blog
« Nogle af mine tegninger :)

1 kommentar

Kommentar fra: Poesia [Medlem] E-mail
Det kan lyde som om, angsten fjerner din koncentrationsevne under køreprøven, siden du bagefter ikke kan huske så meget af det. Har et par idéer, som jeg har brugt, når jeg selv var nervøs over noget :)

1) Fra elitesporten kender man det trick, at man inden en vigtig kamp igen og igen forestiller sig, at man har succes. Man ser hvert eneste trin af kampen for sig, og gennemgår igen og igen, hvordan man er i stand til at håndtere det, der kommer. Måske skulle du prøve at forestille dig en situation, hvor du tager køreprøven. Forestil dig, at du er afslappet og har selvtillid, fordi du ved, at du kan. Og se så, hvad der sker hele vejen igennem. Du åbner døren og sætter dig ind. Starter motoren. Vælger gear. Kører ud. Bruger blinklys, når du drejer om hjørnet, osv. Det er vigtigt at forestille sig alle trinene, altså dem man kan forudse vil komme. Gentag din forestilling mange gange, så du til sidst mærker inde i dig selv, at du ved, du faktisk godt kan gøre det. Og når du så skal til prøve, siger du til dig selv, at nu udfører du "bare" det, som du har trænet mentalt et hav af gange - du ved, at du kender det hele i forvejen. Forestil dig, at du gør det hele igen i hovedet, men bare bruger hænderne og øjnene aktivt, fordi du har fået mulighed for at træne det i en bil.

2) Ros dig selv for de små ting. Begynd i hverdagen. Når du gør noget rigtigt, så ros dig selv ("Yes, det går godt for mig!"). Det kan du gøre, når du fx reder sengen, tager tøj på, tager opvasken osv. Sig det hver gang, noget gik godt. Lad det blive en vane, så når du skal til køreprøve, husker du at rose dig selv hele tiden. For det første holder det din koncentration fast at du fordyber dig i, hvad du gør. For det andet kan det berolige dig lidt. "Jeg startede motoren korrekt. Yes, det går godt for mig! Jeg valgte det rette gear. Yes, det går godt for mig!" Osv.

Du kan godt klare det, det er jeg sikker på. Du skal bare træne dig selv mentalt, så du får selvtilliden og roen. Brug alle ledige stunder til det, indtil næste køreprøve.

Håber, du kan bruge idéerne. De har hjulpet mig mange gange. Held og lykke med det!
17.09.11 @ 14:22

Kommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.

©2013 by aymo