Davidmichaels blog
- en Forfattervaerk.net blog2011
Hvilken angst trækker litteraturen på?
Jeg så et program fra DR, hvor cand.mag. Mathias Clasen fortalte om, hvordan det kan være vi kan skræmmes af litteratur (og film), hvad det er for drivkrafter i os der udløser angsten.
Litterærdarwinister som ham ser på vores gamle angst for rovdyr. Da vi var stenaldermennesker på savanen i Østafrika var vi selv jaget vildt, og det er den angst, vampyrfilm/-bøger og lignende trækker på. Ikke vores fortrængte begær som (andre) litteraturforskere med basis i Freud hævder. Fredianere siger bl.a., at vampyrens tænder er små penisser, hævder han.
Men på savanen blev vores frygtmekanismer udviklet. Vi begyndte at fortælle horrorhistorier omkring bålet allerede dengang, og vi har en tendens til hele tiden at være på vagt selv om vi tilsyneladende har langt mere tryghed i dag. Han henviser til at litteraturen bruger arketyper for monstre. De er sammensat af træk fra det menneskelige og dyriske, f.eks. varulve, vampyrer, zombier.
Konkluderende mener han, at urfrygten for rovdyr ligger i os og når vi læser om eller ser skarpe tænder og andre træk fra rovdyr, antændes frygten. Det tror jeg på.
Men litterærdarwinisterne går for vidt hvis de helt afviser Freuds udlægninger. Freud talte ikke kun om penisser – det er det, man kalder Vulgærfreudianisme, men ikke Freudianisme som sådan. Vulgærfreudianismen tolker f.eks. enhver spids genstand eller hulning som kønsorganer. En mund kan være en vagina osv. Den udlægning af Freudianismen er så begrænset sammenlignet med hele den Freudianske tradition, at det er forkert at hævde at ”sådan er al Freudianisme”. Freud talte også om angsten for rovdyr fra gamle tider.
Nogle gange er forskere måske bare opsat på at differentiere sig selv i forhold til andre for at virke mere interessante. Men deres konklusioner kan stadig have en interessant pointe, som her 
Hmm, nogle gange ser man ikke skoven for bar træer. Indlægget gælder kun frygt for væsner, der enten er eller bare er relateret til rovdyr og monstre. Jeg glemte at skrive om denne sammenhæng 
Jeg er faktisk interesseret i at vide, hvordan litteraturen fremprovokerer angst, når det vedrører andre situationer. Jeg har oprettet en tråd med dette spørgsmål i Forumcentret på forfattervaerk.net: http://forfattervaerk.net/forum/Debatforum/2171-Hvordan-fremprovokeres-angst-i-litteraturen#2171
Hvis nogen ønsker at dele deres tanker om, hvordan angst fremprovokeres i litteratur, vil jeg blive glad for at få din mening i en kommentar til enten denne tråd eller til dette blogindlæg. Tak
Det ku' også bare være fordi, at en vampyr, varulv, zombie etc. i sig selv er ret skræmmende.Hvem har lyst til at blive bidt eller slået ihjel? Det er da klart, at man bliver bange, hvis man sætter sig ind i en persons sted, der er potientielt offer for disse ting.
Tak for kommentaren. Jeg er enig i at de i sig selv er ret skræmmende Jeg opfatter det sådan at de høje herrers diskussion går på, hvorfor vi overhovedet bliver bange, hvilken mekanisme der bliver udløst. Har man ikke erfaring med noget ubehageligt har man ikke angst for det ubehagelige. Børn er f.eks. ikke bange for at lægge en hånd på en brandvarm kogeplade hvis de ikke har prøvet at brænde sig på sådan en før. Tænder, drab og bid, siger tænkerne, er vi bange for fordi vi ved det er farligt. Erfaringen ligger i menneskets historie at man skal undgå den slags. Men jeg kan godt følge dig i at når man ser en zombie på film eller en vampyr med åbent gab og tænderne blottet, har man ikke ligefrem lyst til at klappe vedkommende som et kæledyr, men lyst til at stikke af. Udseendet og intuitionen kan også få et menneske til at tage benene på nakken når man har en erfaring af at alt her i verden ikke er harmløst 
Kommentarfeed for dette indlægKommentarer tillades ikke anonyme besøgende. For at kommentere skal du logge på som blogbruger. Få hjælp til dette her.
