Forfattervaerk.net

- et forfatternetværk med ord i hovedet

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Forfatterskolen Skrivekurser
SKRIVEKURSER online og i København






FORÅRSPROGRAMMET 2012

Foråret byder på fire spændende skrivekurser:

  • Fra idé til bog. 8 lektioner. Online skrivekursus.
  • Skriv en bog. Fortsætterkursus. 6. lektioner. Online skrivekursus.
  • Science fiction og fantasy. 8 lektioner. Skrivekursus i København.
  • Kom i mål med romanen. Projektbaseret skrivekursus. 6 lektioner. Skrivekursus i København.

Er du interesseret i skriveteknikker til romanarbejdet, så vælg "Fra idé til bog", der giver de vigtige, grundlæggende skriveteknikker, eller "Skriv en bog", der gennemgår de avancerede romanteknikker. Disse hold er teknikorienterede.

Vil du i stedet have hjælp til selve skriveprocessen, feedback på uddrag af din roman og hjælp til at nå i mål med romanen, herunder løsning af de mere procesorienterede vanskeligheder, der opstår undervejs, så vælg "Kom i mål med romanen", der udelukkende fokuserer på de enkeltes romanprojekter. Dette hold er procesorienteret.

"Science fiction og fantasy" henvender sig til alle, der skriver inden for disse eller beslægtede fantastiske genrer, hvad enten det er noveller eller romaner.

Du kan læse om skrivekurserne nedenfor.

Er du interesseret i selvstudier uden holddeltagelse eller supplerende materiale til kurserne, så læs vores artikler/temaer her.



ONLINE WORKSHOPS


Fra idé til bog. 8 lektioner.

Har du den perfekte idé til en bog? Du har måske allerede skrevet de første mange sider, men er i tvivl om, hvordan du kommer videre? Om det er godt nok? Hvordan slutningen skal være?

Igennem 8 lektioner sætter jeg og holdet skub i dit romanprojekt. De ugentlige opgaver guider dig gennem din historie og ruster dig til at skrive manuskriptet færdigt på egen hånd.

Vi vil se på, hvordan du strukturerer dit stof med et fængende anslag, et interessant point of no return og en passende slutning. Vi ser også på, hvordan du skaber troværdige personer, gode replikker og et spændende miljø, der kan danne ramme om historien. Sidst men ikke mindst arbejder vi med sproget, så det bliver mere levende samt uden klichéer og unødvendigt fyld.


-> Praktiske info.:

Datoer: 24. februar, 2., 9., 16., 23, 30. marts, 13. og 20. april 2012 (afslutning 27. april). Påskeferie i uge 14.

Tidspunkt: Opgaver uddeles på ovennævnte datoer. Dernæst har holdet tre dage til at løse dem og lægge besvarelserne ud i Forumcentret i kursets eget forum. De følgende tre dage giver alle respons på teksterne. Du er derfor ikke bundet til at lave noget på ovennævnte datoer, men blot inden for nogle dage derefter. Læs mere om forløbet her.

Tilmeldingsfrist: 19. februar 2012.

Pris: 2.000 kr.

Underviser: Sarah Engell, forfatter. Læs om Sarahs romaner på siden Bogportalen her. Sarahs hjemmeside findes her. Medlemsprofil: Sarah.

Tilmelding: Tilmelding sker ved at sende en e-mail til Administrationen via Info -> Kontakt/Om os og oplyse navnet på det kursus, du er interesseret i. Når der er nok tilmeldinger, sender Administrationen en faktura til hver af deltagerne. NB: Tilmeldingen er bindende.

 

 

Skriv en bog. Fortsætterkursus. 6 lektioner.

På dette kursus tager vi den store værktøjskasse frem og gennemgår mere avancerede romanteknikker, såsom hvordan man opbygger et kapitel, overvinder personlige barrierer, skaber følelser i læseren og kæder bogens enkeltdele sammen til en helstøbt historie.

Kurset henvender sig til alle med et igangværende bogprojekt. Det er en forudsætning, at du har været på skrivekursus før og/eller har erfaring med at skrive andre steder fra. Ønsker du undervisning i grundlæggende romanteknikker, kan vi anbefale kurset ”Fra idé til bog”.

Undervisningen har følgende indhold:

  • Hvordan man skaber følelser i læseren. I denne forbindelse ser vi nærmere på identifikation, vendepunkter, kropssprog, dialog, kontraster, ”breaking points” og metaforer for at skabe medrivende tekster.

  • Hvordan man overskrider personlige begrænsninger og fordomme ift. personskildring. Vi arbejder på at overvinde barrierer og konfrontere personlige begrænsninger og fordomme ift. at skildre personer med en anderledes baggrund/anderledes værdier end os selv.

  • Hvordan man skaber fremdrift i handlingen og udvikling i karaktererne. Hvordan får man handlingen til at rykke sig, så den er spændende at læse – helt frem til slutningen? Vi ser nærmere på hovedpersonens rolle og begrebet ARM – Action – Reaction – More action. Vi kommer også ind på karakterudvikling og vigtigheden af at have en hovedperson, som ikke er passiv.

  • Hvordan man bygger et kapitel op. Vi ser nærmere på start, midte, slutning, mål-konfrontation-fiasko, og hvad et kapitel bør indeholde.

  • Hvordan man kæder de enkelte kapitler sammen til en helstøbt historie. Hvornår skal det ene slutte og det næste starte? Hvor langt skal et kapitel være? Vi ser blandt andet på begreber som cliffhangers og indgangssætninger. Vi ser også på, hvilken effekt det giver at skære et kapitel over midt i det spændende.

  • Hvordan man via sproget kan ændre fortælletempo og dermed skabe spænding/action/suspence. Vi ser på korte/lange sætninger, linjebrud og indre/ydre handling.


-> Praktiske info.:

Datoer: 27. april, 4, 11., 18., 15. maj, 1. juni 2012 (afslutning 8. juni).

Tidspunkt: Opgaver uddeles på ovennævnte datoer. Dernæst har holdet tre dage til at løse dem og lægge besvarelserne ud i Forumcentret i kursets eget forum. De følgende tre dage giver alle respons på teksterne. Du er derfor ikke bundet til at lave noget på ovennævnte datoer, men blot inden for nogle dage derefter. Læs mere om forløbet her.

Tilmeldingsfrist: 22. april 2012.

Pris: 1.500 kr.

Underviser: Sarah Engell, forfatter. Læs om Sarahs romaner på siden Bogportalen her. Sarahs hjemmeside findes her. Medlemsprofil: Sarah.

Tilmelding: Tilmelding sker ved at sende en e-mail til Administrationen via Info -> Kontakt/Om os og oplyse navnet på det kursus, du er interesseret i. Når der er nok tilmeldinger, sender Administrationen en faktura til hver af deltagerne. NB: Tilmeldingen er bindende.




SKRIVEKURSER I KØBENHAVN


Science fiction og fantasy. 8 lektioner.

Kurset, der vil udfordre din fantasi og give dig værktøjer til at få det eventyrlige univers ned på papiret, hvad enten du arbejder med science fiction, fantasy eller beslægtede fantastiske genrer, og hvad enten du skriver noveller eller romaner.

Vi arbejder med struktur, plot, fantasivæsner/miljø, troværdighed og henter eksempler fra science fiction- og fantasy-litteraturen. Hvordan skabes spænding, og hvornår kammer fantasien over? Hvad kan man bruge genren til? Budskaber? Samfundskritik? Hverdagsflugt? Vi giver hinanden feedback og inspiration og sætter turbo på skriveraketten ind i fremtidens univers. Undervisningen indeholder mere konkret følgende:

1. Plotopbygning. Struktur. Synopsis. Med eksempler fra udgivne fantasy-/science fiction-forfattere.
2. At finde den gennemgående tone, skrivestil, datid eller nutid? Beskrivelse af fantastiske universer/elementer.
3. Opbygning af fantasikarakterer.
4. En god start. De første vigtige 10 sider. Eksempler fra fantasy-/science fiction-litteraturen.
5. Dialog.
6. Rytme. Flash back. Eksperimenter med forskellige point of views.
7. Hvordan skabes spænding? Balance mellem spænding og flow.
8. Science fictions og fantasifortællingens problemer. Troværdighed. Hvornår kammer fantasien over?


-> Praktiske info.:

Datoer: Tirsdagene 21., 28. februar, 6., 13., 20., 27. marts, 10., 17. april 2011. Påskeferie i uge 14.

Tid: 19-22.

Tilmeldingsfrist: 16. februar 2012.

Pris: 2.800 kr.

Sted: København K. Den præcise adresse sendes til deltagerne en uges tid inden kursets begyndelse.

Underviser: Mikkeline Gudmand-Høyer, uddannet billedkunstner i København og San Francisco. Udøvende multikunstner, forfatter, tegner og musiker. Har skrevet og tegnet til over 50 børnebøger. Skriver og illustrerer bl.a. web-podcast for børn og unge. Læs om nogle af Mikkelines udgivelser på siden Bogportalen her. Mikkelines hjemmesider findes her og herMedlemsprofil: Mikkeline.

Tilmelding: Tilmelding sker ved at sende en e-mail til Administrationen via Info -> Kontakt/Om os og oplyse navnet på det kursus, du er interesseret i. Når der er nok tilmeldinger, sender Administrationen en faktura til hver af deltagerne. NB: Tilmeldingen er bindende.

 

 

Kom i mål med romanen. Projektbaseret romankursus. 6 lektioner.

Har du brug for hjælp til at skrive romanen færdig? Dette skrivekursus henvender sig til de, der allerede er godt i gang med et romanprojekt, og som har brug for løbende feedback og hjælp til selve skriveprocessen, så arbejdet ikke går i stå. Du har overstået idéfasen og strukturopbygningen, og her på kurset tager vi så hul på "rugbrødsarbejdet", at få det hele til at hænge sammen og holde fast i skrivningen, så romanen bliver færdig. Alle opgaver tager udgangspunkt i deltagernes projekter, så du hele tiden arbejder med din roman - og kun den.

Vi mødes hver anden uge, for at deltagerne kan fordybe sig i romanprojektet og skrivningen hjemme. Undervisningen foregår således:

1. uge har vi undervisning. 2. uge sender deltagerne 3 valgfrie sider rundt til holdet, som der ønskes respons på. 3. uge har vi undervisning, hvor vi bl.a. giver respons på de rundsendte tekster. Osv. Alle forbereder responsen hjemmefra.

Undervisningsaftenerne indeholder diskussion af relevante emner i rugbrødsfasen samt løsning af opgaver, der tager udgangspunkt i jeres romaner. Udover øvelser, diskussion og respons afsættes hver gang tid til at fokusere på de problemer, der måtte være opstået for jeres konkrete projekter siden sidst. I forbereder jeres spørgsmål hjemmefra. De rugbrødsfaser, vi gennemgår på kurset, er:

1. Holder plottet? Vi ser på gode og dårlige eksempler fra litteraturen og hjælper deltagernes plots til at blive sammenhængende.
2. Hvad gør romanen levende/tung? Eksempler fra litteraturen.
3. "Kill your darlings!" Men hvordan?
4. Arbejdet med helhed. Overblikket. Skal noget skæres fra? Noget puttes ind?
5. Uddybning af specifikke punkter, deltagerne har svært ved at håndtere, fx vanskelige personer og miljøer som ikke er dybe eller troværdige nok endnu.
6. En opsamlende aften med fokus på de sidste spørgsmål, I måtte have, og hvordan I kommer videre herfra. Vi arbejder med skriveblokeringer og taler om forlagsaftaler og research.


-> Praktiske info.:

Datoer: Onsdagene 28. marts, 11., 25. april, 9., 23. maj, 6. juni 2012.

Tid: 19-22.

Tilmeldingsfrist: 23. marts 2012.

Pris: 2.200 kr.

Sted: København K. Den præcise adresse sendes til deltagerne en uges tid inden kursets begyndelse.

Underviser: Mikkeline Gudmand-Høyer, uddannet billedkunstner i København og San Francisco. Udøvende multikunstner, forfatter, tegner og musiker. Har skrevet og tegnet til over 50 børnebøger. Skriver og illustrerer bl.a. web-podcast for børn og unge. Læs om nogle af Mikkelines udgivelser på siden Bogportalen her. Mikkelines hjemmesider findes her og her. Medlemsprofil: Mikkeline.

Tilmelding: Tilmelding sker ved at sende en e-mail til Administrationen via Info -> Kontakt/Om os og oplyse navnet på det kursus, du er interesseret i. Når der er nok tilmeldinger, sender Administrationen en faktura til hver af deltagerne. NB: Tilmeldingen er bindende.

 

 
Oversigt? Klik på:
Sitemap


Brugervejledning og netværkstips


Hvem er online?

Vi har 21 gæster online

Artikler

Digterens stærkeste tips

Klik på billedet for at læse de 9 artikler.


Gratis medlemskab

Klik på billedet og læs, hvordan du får gratis medlemskab og gratis fordele.

group2


Boganmeldelser

Læs anmeldelser af mere end 100 romaner, novelle- og digtsamlinger.

Klik på billedet.


Medlemmer

Klik på billedet for at se medlemslisten. Klik på listens "Sidste" punkt for at se de nyeste medlemmer!

profiler1


Skrivegrupper og -øvelser

Flere indlæg »


Følg os på Facebook

Få det nyeste med! Klik på billedet og log på for at besøge gruppen.
Banner

Betalingskort online

Hos os kan du bruge dankort og e-dankort. Alternativt kan du overføre via bank i stedet. Kontakt os venligst herom.
Banner

Google Translate

English French German Italian Portuguese Russian Spanish