Hvad vi søger:
Hver boganmelder bedes skrive 2 artikler (samlinger) med bogomtaler til os. Du vælger selv, hvilke bøger du vil anmelde, så længe de hører under skønlitteratur, herunder lyrik.
Samlingerne skal opfylde følgende krav:
-
Hver samling skal indeholde omtaler af minimum 6 bøger (max. 10).
-
Alle bøgerne i samlingen skal passe under et overordnet emne, fx ”Krimier”, ”Horror”, ”Familieforhold”, ”Gamle digtere”, ”Novellesamlinger”, ”Erotica”, ”Eventyr”. Overskriften skal naturligvis gerne være mere præcis end disse emner.
-
Hver samling skal have en indledende præsentation til det valgte emne.
Bogomtalerne skal opfylde følgende krav:
-
Hver bogomtale i samlingen skal indeholde præcise oplysninger om titel og forfatternavn.
-
Hver bogomtale i samlingen skal fylde mellem 2.000 og 3.000 tegn. Dvs. at en samling med 6 bogomtaler vil fylde i alt mellem 12.000 og 18.000 tegn.
-
Hver bogomtale i samlingen skal begynde med en kort præsentation af bogens handling. Resten af bogomtalen skal fokusere på, hvorfor bogen gjorde indtryk på dig.
Se to af vores egne uddybende boganmeldelser her og her for at få en idé til, hvordan et emne kan være konkret og spændende, hvordan det kan præsenteres, samt hvordan en bogomtale kan deles op i handling og læserindtryk (du skal være logget på og aktivt medlem for at se dem - bestil evt. et gratis medlemskab, hvis du ikke er medlem i forvejen).
Hvad du får:
Skriver du to samlinger, som opfylder ovennævnte krav, får du:
-
Et halvt års gratis medlemskab af Forfattervaerk.net. Læs her om de mange fordele, du opnår ved at være gratis aktivt medlem.
-
Gratis adgang til alle vores egne arrangementer, som annonceres på siden ”Særtilbud” i samme halvår (undtagen skrivekurserne). Hvis vi fx arrangerer en teateraften, får du en gratis billet, hvis du fortæller os, at du er interesseret i at være med.
-
Gratis træning i at skrive kort, præcist og levende, idet vi igennem godkendelsesprocessen ofte vil komme med forslag til finpudsning af teksterne.
Medlemskab og gratis adgang får du, så snart de to samlinger er godkendt af os.
| Næste > |
|---|





