Forfattervaerk.net

Følgende artikler kan kun aktive medlemmer, der er logget på, læse. Listen udvides hver måned, når der kommer nyt materiale på siderne. At være aktivt medlem vil sige, at du har et (gratis eller betalt) medlemskab, der ikke er udløbet. Hvis du logger på og ikke kan få adgang til følgende artikler på de relevante sider, er dit medlemskab udløbet. Fornyelse sker via funktionen "Forny medlemskab" i brugermenuen.

FORFATTERHJØRNET

Om at opbygge et netværk. Af Sofie Kragh-Müller.

Først kom idéen. Og alle noterne på små lapper, bagsiden af et magasin, i en notesbog der voksede langsomt. Og derefter ingenting. Så igen. En idé. Noter. Et manuskript. Et tomrum, som jeg ikke helt forstod, men som jeg senere fandt ud af handlede om mit manglende mod til at involvere andre i skriveprocessen.

Hvornår er dit manuskript færdigt? Af Charlotte Heje Haase.

"Hvornår er et manuskript færdigt?" Det er et spørgsmål, jeg har stillet mig selv mange gange de sidste par uger. Jeg har finpudset min tredje bog det sidste år efter feedback fra kompetente læsere, men til sidst var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg gjorde mere skade end gavn ved at blive ved med at rette i det.

Zen og kunsten at vedligeholde et smil, afslag efter afslag, efter afslag efter ... arghhhh! Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.

Du er kommet igennem skriveprocessen. Mange hundrede dage og nætter foran tastaturet. Nætter, hvor du vågnede badet i sved og bare måtte skrive den ene notesbog efter den anden for at få hold på alle idéer og tanker til at forme en bog. Foran dig ligger nu et nyfødt manuskript. Det stråler med sine bogstavspækkede sider. Og det spræller, for det vil mægtig gerne tages op og læses af andre godtfolk end lige netop forfatteren.

Nå læserne – tør du gå nye veje? Af Sagar Bohnstedt.

Hvad vil du gøre, for at din bog kommer ud til læserne? Ofte tænker vi traditionelt i forhold til udgivelse og det at tjene penge. I dag er mulighederne uendelige, og det er næsten kun fantasien som sætter grænser for, hvordan en bog kan udgives.

Når du indsender dit første manus. Af Sarah Engell.

Yes. Dit manuskript er færdigskrevet. Endelig. Forude venter berømmelse og rigdom. Nu mangler du bare lige at finde på en rigtig sej autograf, så er du klar til at turnere verden rundt med din bog under armen. Well … Ovennævnte scenarium er bestemt ikke umuligt. Men det er næppe en overdrivelse at sige, at de færreste oplever denne fugleflugtslinje fra computer til boghandelhylder.

Få foden indenfor hos et forlag. Af Sagar Bohnstedt.

Drømmen ligger der hos rigtig mange; ønsket om at skrive en bog og få den udgivet. Men ofte drømmer vi endnu større, for hvem vil ikke gerne være J. K. Rowlings efterfølger og skabe den nye Harry Potter eller måske et nyt Da Vinci Mysterium?

Min indre skrivediva. Af Mikkeline Gudmand-Høyer.

Blokerer du din kreativitet med spørgsmål om ”udgivelse”, ”hvilket forlag”, ”hvad med kritikken”, ”bliver jeg anerkendt”, og ”er jeg overhovedet forfatter?”. Ved du, hvad en indre skrivediva er? Ved du, hvordan du genkender hende, og hvordan hun kan hjælpe dig? Læs her en erfaren forfatters råd til, hvordan du kan få den indre skrivediva til at sætte gang i kreativiteten, så inspirationen flyder frit igen.

Overlev som forfatter - sæt lang lunte i. Af Sarah Engell.

Hvorfor er det lige, at man ikke kan skrive en roman på en uge? Hvorfor ligger der kun reklamer og INGENTING fra forlaget i postkassen? Og hvordan i alverden skal man nogensinde blive en stor forfatter, når samtlige manuskripter vender tilbage som onde boomeranger i store hvide returkuverter?

Hvordan får du din bog udgivet i udlandet? Del 1+2:2 Af Sagar Bohnstedt.

Fra det øjeblik, jeg fik den første ide til en bog, har jeg vidst, at jeg ville have mine bøger ud i udlandet. Det har været en indre drivkraft i mig. Da jeg skrev kontrakt på min første bog Neo Feng Shui med Aschehoug (nu Lindhardt & Ringhof) bad jeg om at få de internationale rettigheder. Meget overbærende og en smule undrende fik jeg et stykke papir, hvor der stod, at jeg beholdte alle de internationale rettigheder. Med papiret fulgte også en besked om, at det nærmest var umuligt at få afsat faglitteratur i udlandet, og at forlaget under ingen omstændigheder brugte ressourcer på det.

En forfatters møde med pressen, del 1+2:2 Af Charlotte Heje Haase.

Engang troede jeg, at det ”bare” handlede om at finde et forlag, der ville have ens bog. Så var man forfatter, og ens fremtid som skrivende var sikret. Men hvis du gerne vil have, at din bog bliver en succes, og forlaget har lyst til at udgive flere af dine værker, så er du nødt til at være synlig i mediebilledet og selv hjælpe til for at få interviews og foredrag.

Ivrig iværksætter eller heldig husmor? Af Birgitte Bang Bregnedal.

Når mødre springer ud som selvstændige, betragter omgivelserne dem ofte som hjemmegående. Iværksættende fædre benævnes derimod automatisk som ambitiøse og hårdtarbejdende. Sådan har jeg i hvert fald oplevet omgivelsernes fordomme og spørgsmål.

ARTIKELBASEN

Grænseløs litteratur. Af Rikke Maria Fischer.

Vi lever i en tid, hvor grænserne er flydende både i forholdene virkelighed/fiktion og privat/offentlig. Jeg vil i denne artikel se på, hvordan denne grænseløshed udtrykker sig i litteraturen i dag, og på hvilken måde forfatterens personlighed spiller ind på litteraturen. Skønlitteratur vil, selvom det er fiktion og dermed opfundet, uundgåeligt være præget af virkeligheden. Det er altid interessant at vide, hvorvidt forfatteren selv har oplevet de beskrevne oplevelser eller personer i en skønlitterær bog. Med andre ord, hvor meget af teksten der udspringer af forfatterens egen identitet og liv.

Styr på romanen 3:3 – Udførelsen. Af Bjarke Schjødt Larsen.

Dette er tredje del af artikelserien om at få styr på din roman ved hjælp af retoriske hjælpemidler. Har du været igennem første og anden del, så vil du på nuværende tidspunkt have en sætning og en kapiteloversigt. Sætningen fungerer som en rettesnor for, hvad du gerne vil med din roman, og kapiteloversigten er en slags forsimplet udgave af din roman, som du kan bruge til at få overblik over historien og skriveprocessen. Hvordan kommer du så videre?

Styr på romanen 2:3 – Dispositionen. Af Bjarke Schjødt Larsen.

Dette er anden del af artikelserien om at få styr på din roman ved hjælp af retoriske hjælpemidler. Har du været igennem første del, så vil du på nuværende tidspunkt have en sætning, der fungerer som rettesnor for, hvad du gerne vil med din roman. Derudover har du en masse scener i punktform, som måske/måske ikke står i rigtig rækkefølge. Nu skal du til at få system i arbejdet. Romanen skal disponeres, og du skal gerne, når du kommer ud af dispositions-fasen, have en nogenlunde sikker plan over, hvordan romanen skal se ud med scener og kapitler.

Styr på romanen 1:3 – Idéen. Af Bjarke Schjødt Larsen.

Min første roman blev skrevet hurtigt. Eller det, jeg fik skrevet af den, blev skrevet hurtigt. Så døde den ud, for jeg havde skrevet mig ned i et hul, som jeg ikke kunne komme op fra. Dette skete også med den næste roman. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke fortsætte sådan her. Så ville jeg aldrig få en roman færdig. Jeg måtte finde forfatternes vise sten. Men hvor skulle jeg starte?

Research – et stænk af virkelighed. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.

Der er uendelig mange måder at skrive en bog på. Nogle researcher meget længe i gamle bøger, film og nettet. Nogle siger, at de slet ikke researcher, men så er researchen nok alligevel foregået på det ubevidste plan, måske i drømme, eller ved års lagring af egne oplevelser i hukommelsen. Jeg selv researcher med et mix af lidt af hvert.

Østen for solen og Vesten for månen. Af Tove Cecilie Fasting.

Østen for solen og Vesten for månen i en lillebitte landsby i det østlige Makedonien i Grækenland har jeg, norske Tove, sammen med min græske mand Christos bygget vores lille paradis, gæstgiveriet Kairos Garden. Drømmen har været at skabe et centrum for kreativitet og inspiration, et sted hvor man kan trække sig tilbage fra hverdagens stress og jag, leve i nuet, finde og lytte til sin indre stemme. Eller som en af vores gæster beskrev det: Et sted for drømme, som bringer dig tættere på stjernerne.

Forfatteren, manuskriptet ... og alle de andre. Samtale med forfatter Anne-Lise Marstrand Jørgensen om netværk. Af Sofie Kragh-Müller.

Jeg mødte Anne Lise Marstrand-Jørgensen, da vi begge skrev for månedsmagasinet Nova. Hun er skønlitterær forfatter og har senest udgivet romanen 'Hildegard', som hun har vundet Weekendavisens litteraturpris for. Andre mennesker har fra begyndelsen haft en stor medindflydelse på hendes udvikling som forfatter.

Noveller - 10'ernes moderne genre. Af Anne Zenon.

Novelleforlaget er et forlag, som udelukkende fokuserer på noveller. Vores målsætning er at give novellerne en renæssance. Det er sagt mange gange før, men indtil videre har vi sat strøm og lyd til dem, pakket dem ind i et nyt årti med alle nettets fordele. Og som det sidste skud på stammen har vi indgået et samarbejde med forhandlerne af den første danske e-bogslæser. Så nu bliver det endnu lettere at tage novellen med i det moderne liv.

Den gode fortælling – og dens onde halvbror. Af Jannie Solaas.

God litteratur. Kan man slet ikke nærme sig nogle retningslinjer for den? Skal alt gemmes væk bag forskelligartede præferencer, som lammer enhver kritik af litteraturen? Ikke nødvendigvis. Der er visse grundtræk, som en bog gerne må opfylde for i det mindste at gøre indtryk på læseren. Alligevel kan forlag både afvise og prise samme bog ud fra hver deres vinkling af dette spørgsmål.

Erindringen som ressource. Af Bente Clod.

I disse år skriver mange forfattere og forfatterspirer ud fra erindringsstof. Et kæmpearbejde, der ofte tager flere år, og kræver store personlige investeringer. Hvorfor gør de det? Hvad er drivkraften?

Smag på verden. Af Jannie Solaas.

Bogcaféen Underwood Ink. har trukket verdenshjørnerne til Nørrebro. Mød ejeren bag og få et stykke af udlandets historier serveret i en samtale om litteratur og om, hvad det danske bogmarked er gået glip af.

SKRIVEØVELSER

Personens alder – en verden til forskel. Af Jannie Solaas.

Dine læsere vil altid have en forestilling om de personer, du skriver om. Ordene danner altid billeder inde i læseren. En vigtig detalje, der har stor indflydelse på en person, er alderen. Den måde, en person reagerer på, er ofte, men ikke altid, et indirekte udtryk for personens grad af modenhed. Alderen fortæller noget om, hvilket overblik en person kan have i en situation, og hvordan en situation kan blive opfattet.

Plottet – hvor skal vi hen, du? Af Jannie Solaas.

Du sidder med en idé til en historie og har lyst til at råbe ”Skidegodt, Egon!” til dig selv. Du begynder at skrive. Skidegodt! Og så går du i stå. For pludselig kan historien udvikle sig i flere retninger. Hvordan kommer du videre derfra? Hvordan vælger du? Skriveøvelserne her vil hjælpe dig med dette.

Erindringstekster – grav ned, grav dybt. Af Jannie Solaas.

Erindringer er en rig kilde til enhver form for digtning. Både erindringer i form af begivenheder og erindringer i form af oplevelser via fx sanser, følelser og stemninger. Det, du har inde i dig, farver det, du skriver, hvad enten du bemærker det eller ej. Hvis du bruger erindringen bevidst, vil dine tekster kunne nå flere lag dybere ned, end du er vant til.

Koreografi - mere end ord. Af Jannie Solaas.

Når du skriver en dialog, er det vigtigt at få personernes bevægelser - koreografien - med. Der behøver ikke at være koreografi over det hele, men spredt i en tekst vil koreografi være med til at uddybe både scenen, følelserne, personernes humør og holdninger og fortælle mellem linjerne, hvad der virkelig bliver sagt med replikken. Her følger nogle opgaver, der træner dig i at bruge koreografi i dine tekster.

Synet – kan du se, hvad jeg mener? Af Jannie Solaas.

Bruger du dit syn i dine tekster? Eller hopper du let udenom ved at skrive fx ”bilen var blå, huset var stort”? Detaljer kan hjælpe teksten med at blive endnu mere levende for læseren. Din tekst kan blive en oplevelse for læseren, hvis du bruger sanserne og kobler detaljer på.

Den frie associations digtning. Af Jannie Solaas.

Den frie association kan grave ned i de mest underfulde lag af din underbevidsthed, bore sig ind i kernen af din kreativitet og give din digtning et ekstra lag guld, du ikke anede, du havde i dig. Denne måneds skriveøvelser sigter på at hjælpe dig med at bruge den frie association til at finde de digte, der ligger skjult i dig, og som du måske ikke ellers havde fundet.

Levende beskrivelser. Af Jannie Solaas.

Beskrivelser kan gøre en tekst mere spændende for din læser ved at skabe levende billeder på læserens indre skærm. Bøger, der med levende beskrivelser gengiver bogens virkelighed, kan sætte et stort aftryk inde i læseren og få læseren til at anbefale bogen til andre.

Sansemættede stemninger. Af Jannie Solaas.

Kender du det, at en bog har lokket dig ind i historien, fordi stemningen er så intens og spændende at opleve, at du ikke kan lade være at vende siderne? Har du prøvet at blive fanget af afsnit, der er så sansemættede, at du kan smage kagen på tungen, føle tordenvejret ruske i dit hår og høre den gamle grammofon knitre, når den afspiller sine slidte plader? Har du lyst til at skabe den samme fascinerende effekt på din læser? Så følger her en række øvelser, der træner dig i at skabe sansemættede stemninger.

Når begyndelsen er god, er starten vellykket. Af Jannie Solaas.

Det lyder som noget frygteligt sludder, men der er mere sandhed i overskriften, end man skulle tro. Begyndelsen på en tekst, hvad enten det er prosa eller lyrik, er den kløpind, som forfatteren bruger til at drille læseren, få det til at klø, så læseren må klø igen ved at læse videre. Med andre ord er begyndelsen til for at lokke læseren ind i teksten, og forhåbentlig virker lokkemaden så godt, at læseren bliver hængende længe nok til at blive tændt på resten af historien.

Dialoger med og uden toner. Af Jannie Solaas.

Når du skriver en dialog, kan du vælge at farve den med en bestemt tone, eller du kan lade være og lade læseren farve dialogen selv. Den første mulighed kan gøre teksten endnu stærkere, fordi dialogens univers da er virkelig detaljeret, mens den anden mulighed giver læseren chancen for at være med i historien. Ulempen ved den første mulighed er, at nogle læsere måske kan foretrække at være med til bestemme, hvordan en dialog lyder, mens ulempen ved anden mulighed er, at nogle læsere vil føle, dialogen ”bare står der” på et hvidt stykke papir uden den store passion.

Når underbevistheden digter med. Af Jannie Solaas.

Din underbevidsthed kan ikke kun skabe drømme om natten. Den kan også hjælpe dig videre med en historie, hvis du er gået i stå, eller hjælpe dig i gang, hvis du mangler inspiration. Læg mærke til de små glimt i dine drømme, som gør indtryk på dig, og nye indfald, der opstår, når du lige er vågnet. På de tidspunkter er den censor, der i de vågne timer sidder ved roret inde i dig, dybest set bevidstløs, og al kreativiteten fra underbevidstheden får lov at komme frem. For at afprøve, hvad din underbevidsthed kan gøre for din kreativitet, kan du lave følgende øvelse.

SKRIVETIPS

Virkelighedens personer og begivenheder. Af Jannie Solaas.

Virkeligheden inspirerer. Så enkelt - og så svært - er det. For samtidig med at du står der med et spændende materiale i hånden - hvad enten det kommer af virkelige personer eller begivenheder - så er det vanskeligt at omsætte det til fiktion. Det er der flere årsager til. I denne artikel ser vi på, hvilke faldgruber der er, og hvordan du kan styre uden om dem.

Følelser i digte. Af Jannie Solaas.

Følelser er nogle drilske størrelser. Og de er ikke mindre svære at udtrykke i digte. De ord, der har en effekt, når de siges højt, har ikke nødvendigvis effekt, når de skrives. ”Jeg elsker dig” og lignende følelsesudtryk har sjældent virkning på papiret. Så hvordan omformer du dine følelser til lyrik?

Hukommelsens journal. Af Jannie Solaas.

Du har en erindring, du gerne vil fange i din skrivning. Men hvad var det nu lige, der præcis skete? Hvad var det, mekanikeren sagde til dig, der ramte en nerve i dit system? Hvordan faldt sollyset igennem kirkens vindue på din døde farfar i kisten? Hvordan føltes det at få et whiplash? Du har en hel skattekiste af erfaringer, du kan trække på. Det vil være ærgerligt at lade dem gå i glemmebogen, for de kan gøre dine tekster mere levende, sanselige, visuelle, dybfølte, tænksomme og rammende.

Tale er sølv – handling er guld. Af Jannie Solaas.

Du sidder med en dialog, og den fungerer egentlig meget godt. Men alligevel føles noget tyndt. Det er blevet en masse ord, som har noget på hjerte, men alt andet er forsvundet. Scenen og billederne er væk. Ingen handler. I stedet for står der hele tiden "sagde" eller en variation af det. Men der er god hjælp at hente! Teksten kan blive levende, visuel og endnu dybere ved brug af lidt koreografi.

At åbne for de kreative sluser. Af Jannie Solaas.

Kender du det, at en del af dig virkelig gerne vil i gang med at skrive en tekst - men en anden del af dig kan bare ikke komme i gang? Kender du det, at kreativiteten sidder fast i pennen, og selvom du har supergode idéer, kan du ikke formulere dem "rigtigt"? Eller måske er der slet ingen idéer, når du sidder der og endelig har tid til at skrive?

Det gode digt. Af Jannie Solaas.

Digte ... Hvorfor er det, at nogle af dem rammer lige i centrum af sjælen, mens andre ikke så meget som forårsager et hævet øjenbryn? Måske endda kun et gab? Denne måneds skrivetips ser nærmere på, hvordan du kan undgå det neutrale ansigt og sætte ild i sædet under læseren.

Ud af klichéernes favn. Af Jannie Solaas.

Hvad er en kliché? Det kan der gives flere definitioner på, men kernepunktet er, at der er travet rundt i klichéens udtryk så mange gange før, at klichéen er blevet tyndslidt og derfor ikke lyder original mere. Klichéer kvæler din tekst, fordi de ikke bringer noget nyt til teksten men tværtimod får den til at lyde hul. Som en sørgelig konsekvens mister du som forfatter troværdighed og et godt kvalitetsniveau i læserens øjne.

Skriv et budskab – uden at holde messe. Af Jannie Solaas.

Litteratur kan være meget mere end underholdning, hvis forfatteren ønsker det. Litteratur kan også være en formidler af et budskab, forfatteren har på hjerte. Men når man som skrivende har et budskab, der står ens hjerte nær, så har man desværre ofte en tendens til at fokusere skrivningen på selve budskabet og bygge historien op omkring det. Det kan resultere i lange afsnit med forklaringer og budskaber, som kun bliver afløst ind imellem af lidt "rigtig historie", og / eller budskabet kan blive skrevet så direkte, at det som læser føles som om, man utilsigtet, men på messende vis, får noget presset ned over hovedet samtidig med, at selve historien forsvinder i skæret fra det fremhævede budskab. Bogen kan da føles som en hård kugle af forklaringer, der til nød er pakket ind i det næsten gennemsigtige lag af historie, som udgør resten af teksten.

Vis alt! Men kun det yderst nødvendige. Af Jannie Solaas.

Når du skal skrive og formidle din historie, har du et vigtigt valg at træffe. Du kan enten referere i din tekst, hvad der sker, eller du kan vise det. Hvis en historie er refereret, får den som altovervejende hovedregel afslag fra forlaget, uanset hvor genialt plottet ellers måtte være, så det kan anbefales at bruge tid på at vise din historie frem for at nøjes med at referere den.

BOGANMELDELSER

Den usympatiske hovedperson - del 2:2. Af Brian Hjære Andersen.

Romaner og noveller indeholder normalt en hovedperson, med hvem man kan identificere sig. En helt eller anti-helt, som læseren efterhånden lærer at kende for til sidst på den ene eller den anden måde at sympatisere med. Der findes dog også en litteratur, der betjener sig af en hovedperson, som er læseren fjendtligt stemt eller fremstår som et så usympatisk menneske, at læseren, hvis denne da ikke selv er moralsk fordærvet, principielt må lægge moralsk afstand til personen, men godt kan gå med til at følge denne ud på en fiktiv rejse. Et udvalg af de nyeste af slagsen er her fundet frem.

Når Priapus svinger det mandlige emblem, er der ikke et øje tørt. Af Delenn Gadgaard Ribes.

Om man græder af grin eller græmmelse er sådan set underordnet, når man læser denne roman. Det kan stort set komme ud på det samme. Komikken og tragikken danser rundt om hinanden, og jeg mener ikke, det ville være rimeligt at forsøge at skille dem ad. Priapus, hovedkarakteren i bogen, er opkaldt efter den græske, tragikomiske satyr af samme navn. Det var ham, der rendte rundt i antikken med en evig, enorm erektion uden at kunne opnå tilfredsstillelse.

De utilgængelige modernister - del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.

I starten af det 20. århundrede præsterede en række forfattere at frembringe nogle bøger, som i litteraturforskningen stadig ses som højdepunkter, der ikke siden har kunnet overgås. I det følgende vil jeg omtale et lille udvalg af dem, der er lige så berømte som berygtede for deres utilgængelighed. Komplekse monstrøse romaner, der ikke bare er højtravende og snørklede, men samtidig utroligt givende og underholdende. For selv om bøgerne stadig står tilbage som gåder for mig, rummer de alle en overrumplende fascination.

Den usympatiske hovedperson - del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.

Romaner og noveller indeholder normalt en hovedperson, med hvem man kan identificere sig. En helt eller anti-helt, som læseren efterhånden lærer at kende for til sidst på den ene eller den anden måde at sympatisere med. Der findes dog også en litteratur, der betjener sig af en hovedperson, som er læseren fjendtligt stemt eller fremstår som et så usympatisk menneske, at læseren, hvis denne da ikke selv er moralsk fordærvet, principielt må lægge moralsk afstand til personen, men godt kan gå med til at følge denne ud på en fiktiv rejse. Et udvalg af de nyeste af slagsen er her fundet frem.

Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 1:2. Af Rikke Fisher.

Identitet og kultur: Hvad kommer først? Et utilstrækkeligt svar må være, at det ene ikke eksisterer uden det andet. Balancepunktet og magtforholdet imellem disse aspekter har og vil altid være et livsvarigt emne for mennesker, uanset hvor på kloden vi lever. Vi er individer i et fællesskab med andre mennesker og dermed skabes en kultur på godt og ondt.

Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 2:2. Af Rikke Fisher.

Identitet og kultur: Hvad kommer først? Et utilstrækkeligt svar må være, at det ene ikke eksisterer uden det andet. Balancepunktet og magtforholdet imellem disse aspekter har og vil altid være et livsvarigt emne for mennesker, uanset hvor på kloden vi lever. Vi er individer i et fællesskab med andre mennesker og dermed skabes en kultur på godt og ondt.

Nyere islandsk litteratur. Af Rikke Fischer.

Islands litterære tradition har både stærke bånd tilbage til de store sagaer og eddaer, men er også påvirket af øens relative isolation, hvor fortælletraditionen på landet – også kaldet kvöldvaka (fortællinger i aftenvågestunden) har overlevet og er blevet styrket i mangel af massive ydre kulturpåvirkninger op gennem tiden. Derfor er den islandske litteratur præget af den folkelige og mundtlige tradition, magiske elementer samt en konstant udvikling af et mere æstetisk og fyndigt sprog.

Hekse og magi i litteraturen – før og nu. Af Bettina Skrubbeltrang.

Så længe mennesker har levet sammen, har troen på hekse eksisteret. Det menes, at heksefiguren går helt tilbage til stenalderen. Hekse kunne være enlige kvinder, som samfundet havde svært ved at tolerere. Som enlig kvinde på den tid måtte man ernære sig ved forefaldende arbejde, så at assistere ved sygdom og fødsler var nærliggende. En sådan klog kone, som brugte naturens midler til sygdomsbekæmpelse, var uundværlig i et lille samfund, men kunne også let blive offer for omgivelsernes angst og vrede.

Hverdagens drama er det største - novellesamlinger af danske kvinder. Af Bettina Skrubbeltrang.

Mange læsere har et had-/kærlighedsforhold til noveller og forbinder dem udelukkende med triviallitteratur og ugebladslekture - men det kan ikke være mere forkert. Jeg vil gerne slå et stort slag for den gode novelle, som kan fortæres hurtigt undervejs uden at være tomme kalorier, og som det også er muligt at vende tilbage til - igen og igen - for at få stof til eftertanke i lang tid efter.

Konspirationsteorier - det fascinerende net. Af Jannie Solaas.

Der er for mange læsere noget spændende over den tanke, at alting kan være mere komplekst, dramatisk og uhyggeligt spundet sammen i et mørkt net, som vi alle hænger mere eller mindre uvidende og hjælpeløst fast i. Bøger med konspirationsteorier har tendens til at slå kløerne i læserne og holde så godt fast, at nyheden om bogen spreder sig som en virus igennem et eller flere lande på rekordtid. Som underholdning er plottet ofte avanceret på den fascinerende måde, og som eftertanke er bøgerne som regel inspirerende, i hvert fald som en påmindelse om, at alt ikke nødvendigvis er, som det lader til at være. Nedenfor følger en anmeldelse af syv bøger med konspirationer, der spænder fra de relativt mere enkle net til så komplicerede, at trådene stadig hænger et sted i mørket og ler af læseren efter endt læsning.

Mærkelige mennesker - sære samfund. Af Jannie Solaas.

Historier med mennesker, der skiller sig ud fra mængden – ikke på heltens overlegne måde, men ud fra særtræk ved den menneskelige natur – er fascinerende og ofte uforglemmelige, fordi de rammer noget helt fundamentalt ved det at være menneske. Det samme gælder skildringer af samfund, der er så sære i vores øjne, at vi for et øjeblik får lov at leve i en anden del af verden på godt og ondt – også selvom vi ikke nødvendigvis flytter ud af landet. Jeg har samlet nogle bøger her, som alle skildrer såkaldt mærkelige mennesker og sære samfund.

BREVKASSEN

Lydbog, e-bog og udlandsrettigheder. Af Jannie Solaas.

Hvem bestemmer, om din bog skal udgives som lydbog, e-bog eller oversættes til udlandet - og hvordan foregår produktionen? Find svaret i dette brev.

Hvor bliver jeg udgivet - og hvordan? Af Jannie Solaas.

Hvordan finder du det rette forlag? Og hvad nu, hvis du selv vil trykke bogen? Hvor henvender du dig, og hvad sker der? Læs svarene i dette brev.

CITATHJØRNET

Sandheden er, at du kan! Af Jannie Solaas.

Du vil gerne være forfatter. Men kan du? Ja, du kan så! Det eneste, der for alvor kan begrænse dig, er en tro på negative udsagn, der påstår, at noget er umuligt. Så længe du tror på dem, kan du ikke skabe for fuld styrke. Du kan mere, end disse sorte briller påstår – og ingen har sagt, at du ikke må. Og hvis de gør – så glem dem. De gavner dig ikke. Som kunstner skal du have frihed til at tro på dig selv og skabe. Læs her de opløftende citater fra kunstnere og andre kloge hoveder om, hvor stort dit potentiale i virkeligheden er – og læs en række komiske kommentarer, der blev givet som afslag til kunstnere og opfindere, inden de opnåede en verdensomspændende succes.

Den inderste drøm. Af Jannie Solaas.

Hvordan finder du ind til kernen i dig, og hvordan ved du, at den er vigtig? Kan en længsel reelt overhøres, og hvad sker der, hvis den bliver overhørt? Store personligheder og forfattere har gerne en mening om det emne. Her følger nogle af deres ord og råd.

Skabelsesprocessen. Af Jannie Solaas.

Hvordan oplever andre kunstnere skabelsesprocessen? Hvordan foregår den? Hvordan lærer man, finder idéerne og håndterer fejlene? Læs hvad nogle af de store skabere og idémagere mener.

Modet til at blive forfatter. Af Jannie Solaas.

Georg Brandes sagde engang om H.C. Andersen: ”Der skal mod til at have talent.” Han har ret. Ganske ofte bliver en forfatter mødt af manglende forståelse fra andre, der ikke skriver. Hvordan kan det at skrive betyde så meget, at man vil ligefrem vil satse noget – hvad som helst – på det? Denne citatsamling viser nogle af de tanker, som nogle af verdens store personligheder har gjort sig om det at have modet til at springe ud i den lidenskab, man har.

I poesiens favn. Af Jannie Solaas.

Emily Dickinson skrev dette citat om poesi: "Hvis jeg læser en bog, og dens ord gør min krop så kold, at ingen ild nogensinde vil være i stand til at varme den, så ved jeg, at det er poesi." Poesi er kondenserede følelser og billeder, der siger mere end 100 andre, sirligt sat sammen for at gengive et præcist budskab. Poesien kan samle et billede for derefter at splintre det og udfordre din rationelle tænkeevne – eller bekræfte dig i samme ved at holde på en fast form. Filosoferer du over poesi, og hvad det er, poesien kan? Så læs videre og find inspiration i disse citater fra store personligheder – nogle af dem poeter.

Den lidende forfatter. Af Jannie Solaas.

Er det nødvendigt at lide for at være forfatter? Hvordan skal du reagere på afslag? Hvordan har andre forfattere det med afslag og med den lange skriveproces? Holder det romantiske syn på forfatterlivet? Hvilke onder og hvilke velsignelser indeholder et forfatterskab? Dette og meget mere har en del forfattere udtalt sig om. Læs her deres tanker og deres råd.

LITTERATURNYHEDER

Et hav af nyheder fra forfatterbranchen, så du kan bl.a. holde øje med, hvad der udbydes af skrivekonkurrencer og legater; hvad der hitter af film og bøger i øjeblikket; hvad der sker i forlagenes, teatrenes og filmens verden fra nyskabelser til økonomiske problemer; hvilke priser der uddeles til hvem samt en lang liste af andre områder, som klæder dig på til at møde branchen med viden – og til at anvende denne viden til din fordel. Nyhederne udgives i starten af hver måned. Første artikel er fra oktober 2009.

MESTRENES ORD

Torben Nielsen: Uddrag af romanen Nitten røde roser. Med analytisk kommentar.

Robert M. Pirsig: Uddrag af romanen Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. Med analytisk kommentar.

Donna Tartt: Uddrag af romanen Den hemmelige historie. Med analytisk kommentar.

Tove Ditlevsen: Uddrag af romanen Ansigterne. Med analytisk kommentar.

Henrik Nordbrandt: Digtet Note om Mandilares. Med analytisk kommentar.

Michael Strunge: Digtet Verdenssøn. Med analytisk kommentar.

John Irving: Uddrag af romanen Verden ifølge Garp. Med analytisk kommentar.

William Shakespeare: Tre udvalgte sonetter. Med analytisk kommentar.

Emily Dickinson: Tre udvalgte digte. Med analytisk kommentar.

ANDRE MEDLEMSFORDELE

Kun aktive medlemmer har adgang til eventkalenderen, alle chatrum (gæster kan dog besøge fælleschatten med et gæstenavn ved at klikke på "deltag i chatten" i "Hvem er online?"-boksen), mailboksen, til at sende brevkassen spørgsmål vedrørende udfordringer under skriveprocessen, samt til at udgive artikler, forfatterindlæg, boganmeldelser, citater og uddrag til Mestrenes ord. Som nævnt har kun aktive medlemmer adgang til de artikler, der er nævnt ovenfor. Aktive medlemmer har adgang til hele hjemmesiden.

Inaktive medlemmer (medlemmer med udløbet medlemskab) har ikke adgang til ovennævnte artikler eller fordele, som er nævnt som forbeholdt aktive medlemmer. Men inaktive medlemmer har - ligesom aktive medlemmer - fuld adgang til at benytte Forumcenteret og Forfatterbloggen, melde sig til workshops, benytte sig af særtilbud, deltage i Forfattervaerk.net's egne events, annoncere efter læse- og skrivegrupper, få omtalt deres udgivelser på siden Bogportalen samt deltage i de konkurrencer, der ikke specifikt er forbeholdt aktive medlemmer.