Mailboksen
Under "Mit hjem" har du en mailboks. Her kan du modtage og sende beskeder fra og til andre brugere af hjemmesiden. Klikker du på ”Ny besked”, er der i højre side en funktion, der hedder ”Vis brugere”. Klik på den, og du ser en brugerliste (du skal trykke på pilen, før selve listen kommer frem). Vælg det brugernavn, du vil skrive til, skriv din besked og tryk ”Send”.
Evt. kan du vælge at gemme en kopi selv ved at klikke på kopi-funktionen nederst i feltet.
Ønsker du at redigere eller fortryde en besked, du har sendt, kan du i din udbakke trykke på pilen yderst til højre. Pilen tilbagekalder din besked, og modtageren får så ikke beskeden at læse. Du skal redigere og sende beskeden på ny, hvis modtageren skal have en ny version. Du kan også bare slette beskeden, hvis du ikke vil sende den alligevel, og så ser modtageren den aldrig.
Tilbagekaldelse af beskeder er mulig, så længe modtageren ikke har nået at åbne beskeden. Hvis beskeden i din udbakke er symboliseret med en lukket kuvert, er beskeden ulæst og kan tilbagekaldes. Når beskeden er læst, vil kuverten være åben, og pilen til højre vil ikke være tilgængelig for denne besked.
Når du har fået en ny besked og er logget på, vil det blive annonceret med en blinkende kuvert øverst i højre side af skærmbilledet under punktet "Notifikationer: Ny besked".
Du har mulighed for at søge i dine e-mails ved at gå til Info -> Søg, skrive dit søgeord og sætte flueben ud for kategorien "Mine e-mails".
Bemærk, at du nederst i din indbakke har en funktion, der hedder "Hjælp". Her kan du få besvaret flere spørgsmål.
| < Forrige | Næste > |
|---|






